Danske Alcensoft har sikrer sig en stor kontrakt om nyt alarmhåndteringsværktøj til de norske alarmcentraler. Alcensoft har således indgået en otte-årig aftale, som indebærer, at der leveres et nyt og banebrydende alarmhåndteringsværktøj til de norske alarmcentraler. Den nye løsning skal styrke robustheden og informationssikkerheden på tværs af Norge.
Alcensoft har indgået den otte-årige kontrakt med Nasjonalt Kommunesamarbeid for 110-sentralene IKS (NKS110). Kontrakten indebærer levering af et nyt og banebrydende alarmhåndteringsværktøj (AHV) til samtlige norske 110-centraler. Den nye løsning skal styrke robustheden og informationssikkerheden på tværs af landet.
Beslutningen om at tildele kontrakten til Alcensoft blev truffet efter en omfattende udbudsrunde, hvor bl.a. Locus og Innovative Business Software / Bold Communications Ltd. deltog. Alcensoft blev valgt som vinder på baggrund af virksomhedens stærke teknologiske kompetencer, efterspurgte parametre samt konkurrencedygtige tilbud.
”Vi ser frem til at implementere et nyt fælles værktøj, der vil gøre Norges 110-centraler endnu mere robuste og samtidig øge informationssikkerheden”,” siger Per Gunnar Pedersen, der er formand for NKS110.
Hos Alcensoft ser man kontrakten som en vigtig milepæl. ”Vi er meget ydmyge over for den tillid, som NKS110 har vist os. Denne kontrakt understreger vores ekspertise i at håndtere store, komplekse og sikkerhedstunge applikationer. Vi ser frem til at samarbejde tæt med NKS110 for at sikre en succesfuld implementering”, siger Claus Højer Hansen fra Alcensoft.
Forventer implementeringsperiode på mindst et år
Allerede i august blev der afholdt et opstartsmøde i Oslo, hvor parterne begyndte at udarbejde en detaljeret projekt- og fremdriftsplan. Det forventes, at projektet vil strække sig over en periode på 12-18 måneder, hvor der løbende vil blive foretaget justeringer for at sikre en optimal implementering.
Den økonomiske ramme for det nye AHV-projekt ligger under den budgetterede udgift i NKS110’s økonomiplan for 2024-2027. Selvom Alcensofts løsning indebærer visse udviklingsomkostninger, er den baseret på en gennemtestet og driftssikker serverarkitektur. Dette sikrer ikke blot en omkostningseffektiv implementering, men også langsigtede besparelser på service og vedligehold.
Safecon AHV vil integrere med og bruge samme tekniske infrastruktur som det nye opgavestyringsværktøj (OHV), som vil give betydelige besparelser på linjer, licenser og hardware. Samtidig er den teknologiske infrastruktur designet til at understøtte de seneste innovationer inden for alarmløsninger, herunder video, stemme og IoT-teknologi.
En væsentlig modernisering
Brandvæsenerne og 110-centralerne har i mange år lagret store mængder kritisk information i deres IT-systemer. Med den nye centraliserede løsning til AHV og OHV vil disse data fortsat være sikre og opfylde de strengeste krav i den norske sikkerhedslov samt de retningslinjer, der er udstukket af den Nationale Sikkerhedsmyndighed (NSM).
Det nye AHV-system repræsenterer en væsentlig modernisering i forhold til den nuværende løsning. Systemet er designet til at håndtere alarmer fra avancerede systemer, hvilket vil sikre en højere grad af præcision og effektivitet i håndteringen af hændelser.
En af de store fordele ved den nye løsning er, at 110-centralerne vil være forbundet gennem en centraliseret platform. Det åbner op for nye samarbejdsmuligheder, hvor centralerne kan støtte hinanden i tilfælde af større hændelser eller kriser. AHV-løsningen vil dermed være med til at styrke beredskabet i hele Norge.