Præhospital

Ny ambulancestation i Egtved er klar til februar

Den nye ambulancestation i Egtved ventes at kunne stå klar 1. februar 2018, dog til en pris, der ligger noget over budgettet. Regionen havde afsat 150.000 kr. til den årlige drift, men prisen ender på 250.000 kr. Det er Responce, som skal drive stationen, og Region Syddanmark har fået lov til at se deres kalkulationer – og har konkluderet, at prisen er rimelig.

Præhospital

Lodtrækning skal afgøre om patienter får hurtig førstehjælp ved hjertestop

Fremover skal frivillige førstehjælpere rykke ud til hjertestop i hele Region Syddanmark. Men førstehjælperne vil kun blive alarmeret ved hvert andet hjertestop. Årsagen er, at der iværksættes et forskningsprojekt, som skal vise, om førstehjælperne øger overlevelsen – og det kræver mulighed for at sammenligne med hjertestop, hvor der ikke sendes førstehjælpere. Lodtrækning skal afgøre, hvem der får hjælp.

Præhospital

Minister kritiserer det præhospitale beredskab i Nordjylland

Der er gevaldige udfordringer, og der er rum for forbedring. Sådan karakteriserer sundhedsminister Ellen Trane Nørby det præhospitale beredskab i Region Nordjylland. Ministeren giver udtryk for, at hun er bekymret for, at den nordjyske region er dårligere til at drive det præhospitale beredskab end de øvrige regioner, og derfor overvejer hun nu, om midlerne til beredskabet skal tildeles i særlige puljer – og ikke som et generelt bloktilskud.

Præhospital

Reddere tvivler på forskeres konklusioner om ambulancelægers effekt

Er chancen for at overleve et hjertestop større, hvis en læge og ikke kun ambulancereddere står for genoplivningen? Ja, mener forskningsinstituttet Defactum, der hører under Region Midtjylland, og hvor man har gennemgået 14 forskningsstudier på området. Men hos Reddernes Udviklingssekretariat, der hører under 3F, tvivler de på resultaterne. ”Det er usagligt, respektløst og ikke mindst utilstedeligt, at man på denne måde udstiller en faggruppes kompetencer”, lyder det fra sekretariatet.

Brandvæsen

Falck-topchef: Kynisk og brutal oprydning venter

Falck har de seneste år haft en imponerende vækst, men det er sket gennem opkøb, der ikke har givet indtjening. Derfor kaster Falcks nye topchef, Jakob Riis, sig nu over en stor oprydningsopgave, hvor han med egne ord vil være ”kynisk og brutal”. Mange af de 16 forretningsområder i 45 lande skal skæres væk, og et stort forretningsområde sættes allerede nu til salg.

Præhospital

Rapport: Sundhedsberedskabet ydede vellykket indsats i forgiftningssag

Den 19. oktober 2017 blev en familie på 12 personer fra flygtningecenteret i Haslev ramt af formodet forgiftning. To af familiens børn afgik ved døden. En evaluering af sundhedsberedskabets indsats konkluderer, at indsatsen samlet set var vellykket, men at der også er læringspunkter – blandt andet blev der ikke udpeget en ambulanceleder, og opkald fra pressen var med til at blokere telefonlinjerne hos Giftlinjen.

Præhospital

Region kæmper stadig med 175 BIOS-lønsager

Næsten 1½ år efter BIOS’ konkurs kæmper Region Syddanmark stadig med at håndtere et meget stort antal lønsager fra de medarbejdere, som regionen overtog fra BIOS. Indtil videre har regionen afsluttet 148 sager, som i alt har kostet 1,9 mio. kr. I 56 af sagerne er resultatet blevet, at medarbejderne skal betale penge tilbage. Der udestår imidlertid stadig 175 sager.

Brandvæsen

Gør klar til nyt udbud af SINE-driften

Statens kontrakt om drift af beredskabernes fælles radionet, SINE, løber frem til 2020 med mulighed for et års forlængelse. Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation gennemførte derfor i 2016-2017 en teknisk dialog med markedsaktører om det kommende genudbud SINE, og forventningen er nu, at udbuddet kan igangsættes i 2018.