Præhospital

Akutberedskab får 10 mio. kr. til præhospital forskning

Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et præhospitalt forskningsprojekt. Konkret skal pengene bruges til at forske i, hvordan de fagprofessionelle kan øge erkendelsen og forbedre vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 1-1-2 ved hjertestop.

Præhospital

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Præhospital

Vil søge om penge til ny akutbil i Hornbæk

Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.

Præhospital

Falck står til at få forlænget ambulancekontrakter

Alt tyder på, at Falck fortsætter som ambulanceoperatør i Region Midtjylland frem til 2031. Falcks nuværende kontrakter på ambulancekørsel og liggende sygetransport udløber i 2026, men regionen vil forlænge kontrakterne med fem år. Regionen begrunder ønsket om en forlængelse med, at der har været høj driftssikkerhed, godt samarbejde og økonomisk forudsigelighed.

Brandvæsen

Ny udrykningsbekendtgørelse på vej

En ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen er blevet sendt i høring. Den nye bekendtgørelse vil blandt andet gøre det muligt for private aktører at køre udrykningskørsel uden særlig tilladelse, hvis de udfører opgaven for en myndighed, og det bliver også lettere at få udrykningstilladelse til f.eks. ambulancer, der leverer beredskab ved motorløb. Det præciseres også, at overtrædelse af færdselsloven skal skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt.

Præhospital

Ønsker ny model for bemanding af paramedicinerambulancer

Siden 2016 har Region Syddanmark officielt haft 13 paramedicinerambulancer. Men antallet af paramedicinere er i mellemtiden steget kraftigt, så der er nu 273 i regionen. Derfor er det i praksis langt flere ambulancer end de 13, som bemandes med paramedicinere. Regionen ønsker derfor at ændre modellen, således at det ikke længere kun er de 13 ambulancer, der defineres som paramedicinerambulancer.