Præhospital

Ambulancernes responstider i 2. kvartal 2019

Der skete ikke de store ændringer i ambulancernes responstider i 2. kvartal 2019. Det er således fortsat Region Hovedstaden, der har færrest hurtige ambulancer, mens flest borgere får hurtig ambulancehjælp i Region Midtjylland. Region Midtjylland og Region Syddanmark deler samtidig placeringen som den region, der har færrest langsomme ambulancer, mens Region Hovedstaden også her får den dårligste placering. 

Præhospital

Brandstationen i Padborg får midlertidig ambulancestation

Fra 1. september 2019 bliver brandstationen i Padborg også hjemsted for en ambulancestation. Ambulance Syd har således fået lov til at etablere en midlertidig station dér, indtil en ny ambulancestation i Kruså kan stå færdig. I Kruså har det ikke – som planlagt – været muligt at finde et billigt lejemål, så Region Syddanmark investerer nu 2,5 mio. kr. i en ny station.

Præhospital

Redningspilot: Sørg for at have udstyret i orden

Sørg for at have redningsvest og tøj på i synlige farver og for at have udstyr til at alarmere. Sådan lyder opfordringen til sejlere fra Flyvevåbnets redningstjeneste efter en dramatisk redningsaktion tidligere på måneden. Her blev en tysk sejler, der var kæntret i Ringkøbing Fjord, kun reddet takket være lyset fra hans mobiltelefon.

Præhospital

Danfoss skal fortsat drive nødbehandlerbilen i Nordborg

Region Syddanmark fik to tilbud på den fremtidige drift af nødbehandlerbilen i Nordborg, men baseret på kvalitet og økonomi gav Danfoss det bedste bud. Dermed får Danfoss den nye kontrakt, som løber i fire år fra den 1. september 2019 med mulighed for forlængelse i op til to år. Nødbehandlerbilen rykker ud 600-700 gange om året.

Præhospital

Falck betaler 152 mio. kr. i erstatning i BIOS-sag

Falck har indgået forlig om betaling af erstatning for tab som følge af de handlinger i 2014-15, der tidligere i år førte til Konkurrencerådets kendelse imod virksomheden for brud på konkurrenceloven. Forliget er indgået imellem Falck, Region Syddanmark, BIOS’ hollandske ejer og konkursboet efter BIOS i Danmark. Falck kompenserer sagens parter med i alt 152,5 mio. kr.