Præhospital

Region Midtjylland har nu overtaget ambulancekørslen i Aarhus

Fra i dag er det Region Midtjyllands egen ambulancetjeneste, som står for ambulancekørslen i Aarhus. Det er første trin i en hjemtagning fra Falck, hvor de næste trin følger den 1. marts og den 1. april. Her bliver opgaverne i blandt andet i Silkeborg, Herning og Holstebro hjemtaget. Samtidig hjemtages fem akutlægebiler, hvorefter alle 10 akutlægebiler drives af regionen. 

Præhospital

Samariten og BIOS har kig på sjællandske ambulancer

Deres første forsøg på at komme ind på det danske marked for ambulancekørslen var en fiasko, men nu er både svenske Samariten og hollandske BIOS tilsyneladende klar til et nyt forsøg. Begge operatører har i hvert fald været i dialog med Region Sjælland og Region Hovedstaden om regionernes udbud af ambulancekørslen. Fredag bliver det offentliggjort, hvem der er blevet prækvalificeret i Region Sjælland.

Præhospital

Falck vil gerne af med stationerne

Falck vil gerne afhænde alle redningskorpsets stationer på landsplan, enten ved at sælge dem eller alternativt ved at leje dem ud til f.eks. regionerne. Det har Falck oplyst i forbindelse med en markedsdialog med de to sjællandske regioner. Ifølge Falck giver det god mening, at det er regionerne, som ejer ambulancebaserne, og så kan Falck leje sig ind på de baser, som de har brug for.

Præhospital

Store ændringer for ambulancestationerne i Region Hovedstaden

I dag er det Falck og Hovedstadens Beredskab, som ejer ambulancestationerne i Region Hovedstaden. Men når regionens netop igangsatte udbud træder i kraft, så vil alle ambulancestationerne være ejet af regionen, der så stiller dem til rådighed for de vindende operatører. Der vil fremover være fem hovedstationer, mens alle de øvrige stationer bliver sove- og hvilebaser.

Præhospital

Randers får to ambulancestationer

Fra december 2021 hjemtager Region Midtjylland ambulancekørslen i Randers-området, og i den forbindelse er der udsigt til, at Randers får en ekstra ambulancestation. Byens fire ambulancer skal således fordeles ligeligt mellem en station i den nordøstlige del af Randers og en ny station i den sydlige del.

Præhospital

Falck skal ikke længere levere gratis COVID-19-tests

De seneste måneder har Falck leveret gratis COVID-19-tests fra et stort antal testcentre i hele landet. Men fra næste måned er det slut. Efter et udbud har regionerne valgt at indgå kontrakt med SOS International om hurtigtests i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens Carelink får kontrakten i Region Syddanmark.