
Efter regnefejl: Opgiver plan om stor opgradering af ambulanceberedskab i Vejle
Et forslag om at opgradere en af Vejles ambulancer fra et dagberedskab til et effektivt døgnberedskab er blevet pillet ud af Region Syddanmarks katalog over mulige styrkelser af det præhospitale beredskab. Årsagen er, at det har vist sig, at prisen ikke – som forudsat – vil være 1,4 mio. kr., men derimod 6-7 mio. kr. I stedet foreslås en noget mindre opgradering.