Præhospital

Ambulancerne havde normalt nytårsdøgn

Det præhospitale beredskab har på landsplan haft 955 udrykninger med ambulancer nytårsnat. Dertil har der været 148 udrykninger med akutlægebiler og 35 udrykninger med akutbiler. Akutlægehelikopterne har fløjet seks gange. Overordnet set har det været et travlt nytår med nogenlunde det samme antal udrykninger som sidste år, men dog flere fyrværkeriskader.

Brandvæsen

Udvider brandstation med nye lokaler til ambulancetjenesten

Siden 2009 har der været stationeret en ambulance på brandstationen i Løgumkloster. Hidtil har ambulanceredderne haft personalefaciliteter i en pavillon tæt på brandstationen, men den løsning er ikke optimal. Så med udsigten til, at Ambulance Syd skal være ambulanceoperatør i de næste 10 år, er Brand & Redning Sønderjylland og Ambulance Syd blevet enige om at lave en permanent tilbygning til brandstationen.

Præhospital

Region opgiver ejerskab af ambulancestationer

Ved det seneste udbud af ambulancekørsel i Region Midtjylland valgte regionen en model, hvor 13 ambulancestationer skulle ejes af regionen og derefter stilles til rådighed for den ambulanceoperatør, som vandt udbuddet. Tanken var, at det skulle øge konkurrencen, fordi operatørerne slap for investeringerne. Men modellen havde ikke nogen effekt, og nu opgives den.

Præhospital

Falck får stor ambulancekontrakt i Spanien

Efter et udbud har Falck fået en stor ambulancekontrakt i Spanien. Den nye kontrakt omfatter ambulancekørsel og sygetransport i områderne Barcelonès Sud, Girona og Penedès i Catalonien. Falck driver allerede ambulancetjeneste i Catalonien, men øger nu antallet af medarbejdere fra ca. 1.400 til ca. 2.200.

Præhospital

Trods kritik: Regler om grønne opmærksomhedsblink er nu sendt i høring

Massive protester fra førstehjælpernes egne organisationer har ikke gjort indtryk på transportminister Thomas Danielsen (V). Trods protesterne har han nu sendt nye regler om brug af grønne opmærksomhedsblink i høring – og han lægger op til, at reglerne skal træde i kraft i marts 2025. Blinkene kan anvendes af frivillige, som indgår i Hjerteløber-ordningen og 112-akuthjælperordninger.

Præhospital

Vil bygge ny brandstation i Klakring

Hedensted Kommune vil bygge en ny brandstation i Klakring, som Sydøstjyllands Brandvæsen herefter skal leje. Der bliver tale om en investering på ca. 2,4 mio. kr. Den oprindelige plan om, at der skulle bygges en kombineret brand- og ambulancestation, er dog opgivet, da Region Midtjylland har meddelt, at de ikke længere ønsker at indgå i projektet.

Præhospital

Patienterne er tilfredse med behandlingen i akutlægehelikopterne

Når de fire akutlægehelikoptere går i luften og flyver ud til akut syge og svært tilskadekomne borgere, efterlader de et meget positivt indtryk hos patienterne. Mere end 99 pct. af de patienter, der har fløjet med akutlægehelikopteren, har således et positivt indtryk af forløbet. Det viser den seneste undersøgelse af patienternes oplevelse med akutlægehelikopterordningen.

Præhospital

Advarer: Transportministerens plan om grønne blink vil udsætte førstehjælpere for fare

Transportminister Thomas Danielsen vil etablere en ny ordning, hvor frivillige førstehjælpere kan anvende grønne blink på deres biler. Men førstehjælpernes egne organisationer advarer kraftigt mod ministerens planer. Planerne vil nemlig potentielt udsætte både førstehjælperne og andre bilister for fare. Desuden vil de skabe forvirring og udvande respekten for de blå blink, mener organisationerne.

Præhospital

Paramediciner frifundet efter færdselsuheld under udrykning

Paramediciner Thomas Holm er ved Retten i Randers blevet frifundet for at have overtrådt færdselsloven under en udrykning med en akutlægebil. Akutlægebilen stødte sammen med en bil, og anklagemyndigheden havde lagt op til en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet. Men paramedicineren havde udvist ganske særlig forsigtighed under kørslen, mente dommeren.