Autohjælp

Falck lukker station i Roskilde

Senest den 1. februar 2002 nedlægger Falck korpsets station i Roskilde. Falck-stationen i Roskilde har ikke noget akutberedskab, da både ambulancekørsel og brandslukning i området varetages af Roskilde Brandvæsen, og siden 1. maj har stationen lukket og slukket hver aften kl. 23. Stationen har tidligere huset Falcks vagtcentral for Roskilde Amt.

Præhospital

Privat First Responder Enhed i Spøttrup Kommune

Et nyt koncept er på vej i den præhospitale sektor i Danmark: Den 18. juni indsætter det private firma Dansk Rednings Tjeneste ApS en såkaldt First Responder Enhed i Spøttrup Kommune. Den nye førstehjælpsenhed er ikke en akutbil – den bemandes med personale med et udvidet kompetencegivende kursus i livreddende førstehjælp.

Brandvæsen

Falck indretter vagtcentralstruktur efter alarmcentraler

Den nye struktur for alarmcentralerne medfører, at Falck må ændre i de planer for den fremtidige vagtcentralsstruktur, som blev fremlagt sidste år. Falck har nemlig meldt ud, at korpsets vagtcentraler skal have samme dækningsområde som de nye, regionale alarmcentraler, og på flere punkter afviger den planlagte placering af alarmcentralerne fra Falcks vagtcentralplaner.

Præhospital

Akutbiler skal være hvide – ikke gule

Efter fire måneders diskussion er Falck og Frederiksborg Amt blevet enige om den fremtidige farve på akutbiler i amtet: De skal være hvide, og ikke – som amtet havde ønsket – gule. Diskussionen opstod i forbindelse med indsættelsen af en ny akutbil i Frederiksværk/Hundested-området, hvor Falck ønskede at køretøjet skulle følge Falcks design-manual.

Præhospital

Storstrøms Amt indgår ny ambulanceaftale med Falck

Efter mere end halvandet års forhandlinger er Storstrøms Amt og Falck blevet enige om indholdet i en ny ambulanceaftale, der skal gælde i to år. Den senest indgåede aftale med Falck, som trådte i kraft 1. januar 1998, udløb med udgangen af 1999. Udgangspunktet for betalingen er ifølge den nye aftale standardaftalen mellem Falck og Amtsrådsforeningen.

Præhospital

Dømt for at genere redningsarbejde

To bilister er ved retten i Helsinge dømt skyldige i at have overtrådt flere bestemmelser i færdselsloven efter at retten fandt, at de havde hæmmet redningsarbejdet for to reddere fra Falck i Hillerød. Straffen blev fastsat til en bøde på kr. 1.500 og betinget frakendelse af kørekortet med en prøvetid på tre år.

Politi

Politifolk yder sjældent førstehjælp

Når Aalborg Sygehus’ lægeambulance ankommer til et skadested, så er politiet ofte nået frem. Men kun i meget få tilfælde yder betjentene førstehjælp. Det viser en opgørelse lavet af lægerne ved lægeambulancen på Aalborg Sygehus. Kun i to af 453 tilfælde blev førstehjælp ydet af politifolk. 

Præhospital

Ingen erstatning for langsom udrykning

Vestre Landsret har netop afgjort, at Falck ikke skal betale erstatning efter en meget omtalt sag i Randers, hvor der gik næsten tyve minutter før ambulancen nåede frem til en kvinde med hjertestop. Kvinden befandt sig kun tre minutters kørsel fra det lokale sygehus, og der var tre ledige ambulancer i byen.