Præhospital

Arrangerer det første danske præhospitale forskningssymposium

Præhospitalet i Region Midtjylland inviterer sammen med de øvrige regioner til det første nationale præhospitale forskningssymposium. Det foregår torsdag den 20. april 2023 i Aarhus. På symposiet bliver der stillet skarpt på aktuel præhospital forskning med en række emner, blandt andet ”Mental Robusthed”, ”Præhospital hjerteforskning” og ”Anvendelse af nye præhospitale teknologier”.

Præhospital

Falck skal levere rejseassistance til kunder hos forsikringsselskabet If

Falck skal fremover levere medicinsk assistance og rejseassistance til forsikringsselskabet Ifs kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Kontrakten er indgået mellem If og Falck Global Assistance, som indtil for kort tid siden var på Falcks liste over forretningsområder, der var til salg – men som nu er blevet ændret til at være et almindeligt forretningsområde hos Falck.

Præhospital

Første el-ambulance sættes nu i drift

Tirsdag bliver Danmarks første el-ambulance sat i drift. Der er tale om en Mercedes Benz e-Vito Tourer L3, der som et forsøg skal rykke ud fra Falcks nye station i Københavns Sydhavn. Erfaringerne med el-ambulancen skal være med til at afklare, hvordan el-ambulancer fremadrettet kan blive en del af ambulancedriften – hvilket dog først ventes at ske om 3-4 år.

Præhospital

Debat: Alternative førstehjælpsordninger truer patientsikkerheden

I disse år bliver der etableret lokale førstehjælpsordninger mange steder i landet. Men mange af løsningerne har karakter af nødordninger og hovsaløsninger, som betyder, at patienterne risikerer at blive udsat for fejlbehandling. I stedet bør der sikres ekstra ambulancekapacitet ved en mere målrettet brug af ambulancerne, skriver Bent Holst Sørensen fra Reddernes Fagforening i dette debatindlæg.

Præhospital

Køge får ny ambulancestation i Lille Skensved

Når Region Sjælland fra februar 2024 hjemtager halvdelen af ambulancekørslen, så skal ambulancerne i Køge-området rykke ud fra en ny ambulancestation i Lille Skensved, som ligger nordvest for Køge. Her har regionen købt en grund, som skal danne ramme for tre nye byggerier: Ambulancestation, datacenter og lægemiddelforsyning.

Præhospital

Algoritme skal sikre, at 280 nye hjertestartere placeres optimalt

I de kommende år bliver der opsat 280 nye hjertestartere i Nordjylland. Men de bliver ikke opsat på tilfældige steder. Placeringerne er nøje udvalgt af en avanceret algoritme og et internationalt team af forskere fra Canada og Danmark. Algoritmen tager blandt andet højde for demografi, tidligere hjertestopstilfælde, og hvor der i forvejen er hjertestartere.

Præhospital

Præhospitale visitationsenheder placeres i Aarhus og Herning

De to præhospitale visitationsenheder, som Region Midtjylland får finansieret af den statslige akutpulje, bliver placeret i Aarhus og Herning. Placeringerne er valgt, fordi enhederne skal anvendes i områder med høj ambulanceaktivitet, hvis de skal være et effektivt alternativ til ambulancerne. Beregningerne viser således, at de skal have seks ture om dagen, før den mistede ambulancetid bliver opvejet.

Præhospital

Ny akutbil placeres i Christiansfeld

Egentlig havde Region Syddanmark selv afsat penge til en ny akutbil i Haderslev-området. Men regionen har været så heldig, at den statslige akutpulje overtager regningen – og nu ligger det fast, at akutbilen placeres i Christiansfeld. Den skal dog trille til Haderslev, hvis begge de lokale ambulancer dér er optagede.