
Fagforening retter hård kritik mod Falcks polske reddere
Onsdag kører de tre første polske Falck-reddere ud fra Falck-stationen i Tårnby som observatører og fortrop for en større gruppe polske ambulancefolk. Men fællestillidsmanden for de københavnske reddere fik først beskeden om observatørerne to dage før kick off, og tillidsfolkene har overhovedet ikke været inddraget i drøftelser eller er blevet informeret. “Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan det kan gå godt”, siger formanden for de københavnske chauffører, Per Petersen.