Præhospital

Færre klager over Falcks ambulancer – trods flere kørsler

I 2006 modtog Falck 48 klager over ambulancernes akutte kørsler. Det er et fald fra 55 i 2005. Samtidig steg antallet af kørte ture fra 312.150 til 323.077. Antallet af klager svarer dermed til 0,149 promille eller til én klage pr. 6.370 ture. Hovedparten af årsagerne til klagerne er mandskabets adfærd og behandling, hvilket er en ændring i forhold til 2003, hvor der var flere klager vedrørende telefonventetid og samlet responstid.

Præhospital

Fagforening retter hård kritik mod Falcks polske reddere

Onsdag kører de tre første polske Falck-reddere ud fra Falck-stationen i Tårnby som observatører og fortrop for en større gruppe polske ambulancefolk. Men fællestillidsmanden for de københavnske reddere fik først beskeden om observatørerne to dage før kick off, og tillidsfolkene har overhovedet ikke været inddraget i drøftelser eller er blevet informeret. “Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan det kan gå godt”, siger formanden for de københavnske chauffører, Per Petersen.

Præhospital

Ingen kritik af ambulancebehandlere i klagesag

Der er ikke grundlag for at kritisere hverken ambulancebehandlere, ambulancelæge eller skadestuelæge efter en udrykning til en patient, der senere viste sig at have haft en blodprop i venstre tinding. Patienten klagede til Patientklagenævnet, bl.a. over at ambulancebehandlerne havde afmeldt lægeambulancen, men ifølge nævnet handlede de to ambulancebehandlere fagligt korrekt.

Præhospital

Ny sygetransportoperatør vil ikke overtage medarbejdere

Søndag overtager Odense Taxa kørslen med siddende patienter til de fynske sygehuse fra Vognmændenes Bus Trafik A/S (VBT). Opgaven har været i udbud, og regionsrådet i Region Syddanmark har godkendt kontrakten med Odense Taxa. Odense Taxa vil imidlertid ikke overtage alle de chauffører, som er omfattet af udbuddet. Som et led i udbuddet skal den virksomhed, som overtager opgaven, ellers samtidig overtage de medarbejdere, som har været beskæftiget med opgaven.

Præhospital

Tillidsfolk vil drøfte udbud med politikere

Ambulancekørslen i Region Syddanmark, der i dag varetages af Falck, står foran udlicitering. 3F og tillidsrepræsentanter hos Falck frygter, at den akutte ambulancekørsel og den liggende patientbefordring så vil blive delt på flere entreprenører, hvilket vil føre til alvorlige forringelser i akutberedskabet. Repræsentanter fra 3F holdt onsdag møde med 28 tillidsrepræsentanter for de reddere, der i dag står for ambulancekørslen i Region Syddanmark. De går nu til regionspolitikerne og forklarer dem sagen for at imødegå forringelser.

Politi

Alarmcentral nægtede ambulance – astmapatient døde

“Jeg kan jo høre, hun taler i baggrunden. Så kan det ikke være så slemt. Du må ringe til vagtlægen”. Med den forklaring fra alarmcentralen fik 43-årige Louis Neve fra Oue i Nordjylland en sen nattetime i første omgang afslag på en ambulance til sin samlever, Hanne Stelmach, som var ramt af et astmaanfald. Opringningen skete klokken 00.39 lørdag den 17. marts. Ved 3-tiden samme nat døde hun i ambulancefolks varetægt efter forgæves genoplivning.

Præhospital

Overvægtige patienter må vejes på havnevægt

Sygehusene modtager af og til patienter, der er så tunge, at de ikke selv kan veje dem. I de situationer må sygehusene bede Falck om at veje dem på en havnevægt. “Vi har flere gange oplevet at skulle hente en svært overvægtig patient, som vi kører ned på havnevægten og vejer. Simpelthen fordi alle andre vægte ikke kan bruges”, fortæller Jesper Stig Andersen, stationsleder hos Falck i Sønderborg og Aabenraa.

Præhospital

Første reddere uddannes som HEMS Crew Members

Tre Falck-reddere deltager i den kommende tid i uddannelsen som reddere på lægehelikoptere – HEMS Crew Members – i Baden-Baden i Tyskland. Når uddannelsen er gennemført, skal redderne indgå i besætningen på Dansk Luftambulances lægehelikopter i Niebüll, som blandt andet dækker dele af Sønderjylland. Dansk Luftambulance er et samarbejde mellem Falck og Deutsche Rettungsflugwacht (DRF).

Autohjælp

Samsø Redningskorps får nye ejere

Efter at have været ejet af samme familie siden oprettelsen i 1934 får Samsø Redningskorps nye ejere. Det er Samsø Redningskorps” mangeårige samarbejdspartner, firmaet Brdr. Kjeldahl i Nordby, som fremover skal stå for driften af redningskorpset, der har 13 fastansatte reddere samt et antal deltidsbrandfolk. Samsø Redningskorps har kontrakt med Samsø Kommune om brandslukning og Århus Amt (nu Region Midtjylland) om ambulancekørsel og sygetransport. 

Præhospital

Rudersdal-Hørsholm ude af ambulancesamarbejde

Efter alt at dømme er det fælleskommunale Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen ikke længere med i en gruppe nordsjællandske kommuners planer om at byde på dele af den ambulancekørsel, som Region Hovedstaden i løbet af i år sender i udbud. Samarbejdet, der har fået navnet Ambulance Nord, har hidtil bestået af kommunerne Gentofte, Fredensborg, Helsingør, Rudersdal og Hørsholm, men i dag afviser Rudersdals borgmester kategorisk, at hans kommune vil gå med i et bud.