Præhospital

Beredskabschef afviser kritik af akutlægebil

Ambulancefolkene i København har i skarpe vendinger kritiseret Region Hovedstadens valg af Roskilde Brandvæsen som ny operatør af regionens nyeste akutlægebil. Ifølge de københavnske ambulancefolk vil Roskildes ambulancefolk mangle lokalkendskab og kendskab til optagekriterierne, ligesom deres uddannelse er kortere end deres københavnske kollegaers. Men Roskildes beredskabschef afvise kritikken. Han mener, at ambulancefolkenes uddannelse allerede indeholder mange af de ting, som indgår i den københavnske lægeassistent-uddannelse, og han påpeger, at det er lægen, som bestemmer, hvilket sygehus patienten skal køres til.

Præhospital

Ny akutlægebil – men kritik af løsningen

Bemandingen af Region Hovedstadens nyeste akutlægebil har endnu engang været i udbud, men hverken Københavns Brandvæsen eller Falck ønskede denne gang at byde på opgaven. Det gjorde Roskilde Brandvæsen til gengæld, så fra 1. oktober 2008 vil akutlægebilen blive sat i drift med lægeassistenter fra Roskilde Brandvæsen bag rattet. Deres kollegaer i Københavns Brandvæsen retter imidlertid en hård kritik af Region Hovedstaden for at have valgt en discount-løsning, hvor både kravene til lægeassistenternes erfaring og uddannelsens længde reduceres. De københavnske ambulancefolk mener, at hele regionens nye præhospitale setup er dømt til at mislykkes.

Google Streetview
Brandvæsen

Brandvæsen, Falck og politi under samme tag

Silkeborg Brand og Rednings brandstation på Søndergade i Kjellerup får pr. 1. oktober en ny lejer. Det er nærpolitiet i Kjellerup, som flytter til den tidligere Falck-station, som Silkeborg Kommune købte efter at have overtaget brandslukningen. I forvejen har Falck lokaler på stationen, og dermed kommer brandvæsen, Falck og politi altså under samme tag i Kjellerup.

Præhospital

Falck-opkøb kan blive bombe under svensk udbud

Falcks opkøb af den svenske konkurrent Ulfab, der var på vej ind på det danske marked, er ifølge Region Hovedstaden undergravende for udbuddet af ambulancekørselen, fordi det kan give Falck mulighed for omgå Region Hovedstadens krav om, at der kun må bydes på ambulancekørsel i en del af regionen. Men det er ikke kun i Danmark, at opkøbet skaber bekymring. I Skåne er forberedelserne til et af de største svenske udbud af ambulancekørsel gået i gang, men Falcks køb af Ulfab indebærer, at markedssituationen har ændret sig drastisk, så Falck næsten har samme høje markedsandel som i Danmark. Derfor frygter Region Skåne, at det kan blive svært at få skabt konkurrence om ambulancekørselen.

Brandvæsen

Brandvæsen og Falck flytter sammen i Ribe

Fremover kommer ambulancerne i Ribe til at køre ud fra brandstationen på Odins Plads og ikke som hidtil fra Falck-stationen på Tøndervej. “Det tyder meget i hvert fald på efter de forhandlinger, som vi har haft med Esbjerg Kommune omkring et bofællesskab med brandvæsenet på stationen på Odins Plads”, fortæller områdeleder Rene Sigvartsen fra Falck.

Præhospital

Region skyder med skarpt mod kritikere

Når Københavns Brandvæsen og Falck har kritiseret Region Hovedstadens oplæg til det fremtidige ambulanceberedskab, så skyldes det ikke, at de to erfarne ambulanceoperatører nærer en reel bekymring for borgernes sikkerhed. Forklaringen er i stedet, at Københavns Brandvæsen og Falck har egne økonomiske interesser i området, og at de derfor er ude på at få øget antallet af ambulancer, så de kan tjene flere penge. Så kontant karakteriserer Region Hovedstaden den seneste tids kritik fra deres nuværende og formentlig også fremtidige samarbejdspartnere på det præhospitale område.

Præhospital

Københavns Brandvæsen: Det ender galt

Fronterne bliver nu trukket hårdt op mellem Region Hovedstaden og Københavns Brandvæsen. Københavns brandchef, Jan Axlev, retter nemlig en usædvanligt hård kritik mod regionens igangværende udbud af ambulancekørselen, der ifølge brandchefen vil ende galt. Jan Axlev mener, at Københavns borgere og borgerne i regionen kan se frem til et væsentligt dårligere serviceniveau med længere ventetider på ambulancerne, men det afviser regionen blankt.

Præhospital

Ulfab ude af billedet i ambulanceudbud – opkøbt af Falck

Sveriges næststørste ambulanceoperatør, Ulfab, tegnede til at blive et af de mest spændende indslag i det igangværende udbud af de danske regioners ambulancekørsel. Ulfab var nemlig blevet prækvalificeret til at byde på opgaven i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, og dermed var der lagt op til, at Falck ville få hård konkurrence på hjemmebanen. Men nu er Ulfab ude af spillet om ambulancekørselen – Falck har nemlig købt den svenske konkurrent.

Præhospital

Alle Gentoftes ambulancefolk fortsætter på Falck-overenskomst

Den 1. juli 2008 overtog Falck ambulancekørslen i Gentofte Kommune fra Gentofte Brandvæsen, og alle de 23 ambulancefolk i brandvæsenet har valgt at fortsætte i Falck og overgå til overenskomsten mellem Falck og Chaufførernes Fagforening (CF). Ambulancefolkenes nyvalgte tillidsrepræsentant betegner skiftet til Falck og til en ny overenskomst som en positiv oplevelse.