Præhospital

Nye ambulancekontrakter er nu trådt i kraft i Region Hovedstaden

Fra i dag står Region Hovedstadens Akutberedskab og Falck for ambulancekørslen i Region Hovedstaden – og med en helt ny basestruktur. Akutberedskabet står nu for driften af fire ambulancebaser, heraf én hovedbase, mens Falck står for i alt 19 baser, heraf tre hovedbaser. Størstedelen af ambulancerne placeres på hovedbaserne, men de øvrige baser typisk kun har en enkelt ambulance.

Præhospital

Stadig udfordringer med de nordjyske ambulancers responstider

Region Nordjylland har stadig udfordringer med at overholde servicemålene for responstider i regionens nye præhospitale setup, hvor regionen selv har overtaget ansvaret for, at servicemålene overholdes. Regionen beskriver selv målopfyldelsen som ”på kanten”, men blandt andet indsættelsen af en ekstra enhed til liggende sygetransport skal give forbedringer.

Præhospital

Ingen konkurrence om levering af akutbiler til regionerne

Mercedes-forhandleren Ejner Hessel har vundet et udbud om leverance af akutbiler til fire af de fem regioner. Men der var ikke tale om en konkurrencesituation, for Ejner Hessel var det eneste firma, som bød på kontrakten. Prisen steg da også fra den oprindelige forventning om 131 mio. kr. til 197 mio. kr. Kontrakten gælder i fire år, og de første 18 køretøjer skal leveres til november.

Præhospital

Har indsat Danmarks første rekrutteringsambulance

Der har tidligere været eksempler på ambulancer, der er blevet specialindrettet til uddannelsesformål, men en netop indsat ambulance i Region Sjælland er en nyskabelse: Det er Danmarks første rekrutteringsambulance. Ambulancen skal med rundt på uddannelsesmesser og til diverse arrangementer for at skaffe flere ambulancebehandlerelever.

Brandvæsen

Arbejdet med revision af reglerne for udrykningskørsel er nu genoptaget

En strid om, hvorvidt akuthjælpere på Langeland må køre udrykningskørsel, fik sidste år myndighederne til at iværksætte et eftersyn af reglerne på området. Arbejdet har ligget stille på grund af Folketingsvalget, men nu er det genoptaget. Myndighederne frygter dog, at mindre restriktive regler vil medføre et væld af ansøgninger fra bl.a. deltidsbrandfolk, følgeskadefirmaer og frivillige, og at det kan svække færdselssikkerheden.

Præhospital

Debat: Beslutning om begrænset udbud i Region Syd giver ingen mening

Vi er rigtigt glade for, at ambulancekørslen i Trekantområdet sendes i udbud igen i 2025. Men vi begriber absolut ikke, hvorfor det ikke er hele regionens ambulancetjeneste, der sendes i udbud. Det giver for os ingen mening, når nu udbuddet alligevel skal laves og udformes. Det skriver formanden for Reddernes Landsklub og fællestillidsmanden for Responce i dette debatindlæg.

Præhospital

Fagforening: Nye akutbiler risikerer at ende med at samle støv i garagerne

Det er godt, at regeringen og regionerne har fokus på den præhospitale indsats. Men der er stor risiko for, at de nye ambulancer og akutbiler ender med at stå og samle støv i garagerne. Sådan lyder det fra FOA, efter at regeringen har udmøntet 277 mio. kr. fra den nye akutpulje. FOA peger på den store mangel på reddere, og fagforeningen foreslår, at der i stedet indsættes flere sygetransportberedskaber.

Præhospital

Fransk operatør skal alligevel ikke drive de danske akutlægehelikoptere

Det bliver alligevel ikke franske SAF Helicopteres, som skal drive de fire danske akutlægehelikoptere. Selskabet vandt ellers i første omgang regionernes udbud af opgaven, men efter et kaotisk forløb, hvor udbuddet flere gange måtte gå om, har regionerne nu valgt at tildele opgaven til den nuværende operatør, Norsk Luftambulanse. Men dermed går regionerne tilsyneladende også glip af en millionbesparelse.