Præhospital

Læger: Region Sjælland bør starte overvågning af akutbiler nu

Lægeforeningen opfordrer Region Sjælland til med det samme at iværksætte en overvågning af de sundhedsfaglige konsekvenser ved at afskaffe lægebiler. Det sker, efter at regionen har forsikret Sundhedsstyrelsen om, at der er fremdrift i regionens projekt om et evaluere den nye akutbilsordning. Lægeforeningen kritiserede i sidste uge, at Region Sjælland – der er landets eneste uden lægebiler – ikke løbende overvåger, om borgerne kan være trygge ved den model, som regionen har valgt. Sundhedsstyrelsen har også efterfølgende i et brev til Region Sjælland undret sig over, at den løbende sundhedsfaglige overvågning ikke var startet endnu.

Præhospital

Sundhedsstyrelsen: Vi har ikke grund til at kritisere Region Sjælland

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at Region Sjællands evaluering af det nye præhospitale beredskab er for langsom, og Sundhedsstyrelsen har i det hele taget ingen grund til at kritisere Region Sjællands procedure for evalueringen af det nye setup, hvor der satses på paramedicinere fremfor læger. Det slår Sundhedsstyrelsens direktør fast, efter at en overlæge fra styrelsen ellers har bakket op om kritik fra Lægeforeningen.

Præhospital

Evalueringsrapport giver lunken anbefaling af akutlægehelikoptere

Erfaringerne fra det første år med akutlægehelikopteren i Ringsted er blevet grundigt evalueret i en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten peger på, at lægehelikopteren har sikret en markant hurtigere behandling for de patienter, der er blevet fløjet til Rigshospitalet, nemlig alvorligt tilskadekomne og patienter med blodprop i hjertet. Især traumepatienterne har gavn af den hurtigere behandling, der har nedsat deres dødelighed markant. For patienter med blodprop i hjernen, der er blevet fløjet til Roskilde Sygehus, har lægehelikopteren imidlertid givet væsentligt længere transporttid, end hvis patienterne var blevet transporteret med ambulance. Men det store problem er omkostningerne, hvor hver flyvning koster 35.000 kr. og hvert reddet leveår dermed kommer til at koste op til 215.000 kr.

Præhospital

Region Syddanmark forlænger ambulancekontrakt med Falck

Det næste udbud af ambulancekørslen i Region Syddanmark bliver udskudt et år. Ifølge BeredskabsInfos oplysninger har Region Syddanmark således besluttet at gøre brug af en option i regionens kontrakter med Falck, således at kontrakterne på både ambulancekørsel, liggende sygetransport og drift af AMK-vagtcentralen forlænges. Falck skal nu stå for driften frem til den 1. september 2014.

Præhospital

Reddere igangsætter undersøgelse af pris og effekt i det præhospitale beredskab

Hvordan er sammenhængen mellem pris og effekt for de mange forskellige typer enheder, som efterhånden indgår i det præhospitale beredskab? Det spørgsmål vil 3F og Reddernes Udviklingssekretariat gerne have svar på, og derfor vil man nu samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut om en undersøgelse, der skal sammenligne pris og effekt for traditionelle ambulancer, paramedicinerbemandede ambulancer, akutbiler, anæstesisygeplejerskebemandede akutbiler, lægebiler samt akutlægehelikoptere. Målet er at få et retvisende sammenligningsgrundlag.

Brandvæsen

Middelfart Brandvæsen og Falck forventer nært samarbejde i nyt bofællesskab

Tirsdag flytter Falcks ambulanceberedskab i Middelfart officielt ind på brandstationen i Middelfart, hvorefter Falck nedlægger sin egen station. Både Middelfart Kommune, brandvæsenet og Falck ser frem til den nye hverdag med ambulancetjeneste og brandvæsen under samme tag, og forventningen er, at det vil styrke det samarbejde, som i forvejen kendes fra skadestederne, og at man kan samarbejde i forbindelse med både øvelser og faglige drøftelser.

Præhospital

Lægehelikopter i Ringsted får udvidet dækningsområdet

Fra februar ellers marts skal akutlægehelikopteren i Ringsted formentlig også dække Langeland samt Ærø og andre øer i Det Sydfynske Øhav, der ikke har broforbindelse. Det er resultatet af en henvendelse fra Region Syddanmark til de to sjællandske regioner, der sammen med Trygfonden står for driften af akutlægehelikopteren. Også Sundhedsministeriet, der senere på året ventes at overtage finansieringen af lægehelikopteren, er med på, at dækningsområdet udvides.

Præhospital

Læger: Region Sjælland svigter sit ansvar

Lægernes kritik af Region Sjællands beslutning om ikke længere at anvende akutlægebiler er fortsat skarp. Nu kritiserer formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, regionen for at være for langsom til at starte den monitorering og evaluering af det præhospitale beredskab, som var en af forudsætningerne for beslutningen om at afskaffe lægebilerne, og Lægeforeningen appellerer til Sundhedsstyrelsen om at gribe ind overfor Region Sjælland.