Præhospital

Kritik af vagtskifte under ambulancetur

Da en 3-årig pige med et epilepsianfald var på vej til sygehuset i en ambulance, så kørte ambulancen ikke den direkte rute til sygehuset i Skejby. I stedet kørte de to reddere til Falck-stationen i Højbjerg, hvor der blev foretaget vagtskifte, mens den 3-årige og hendes mor ventede i ambulancen. Moren er rystet, men Region Midtjyllands driftschef fortæller, at vagtskiftet skete efter en vurdering på AMK-vagtcentralen, og at det kun gav en forsinkelse på fire minutter.

Præhospital

Minister: Ændring af ambulanceuddannelsen må afvente akutudvalget

Skal ambulanceuddannelsen ændres fra en transportuddannelse til en sundhedsuddannelse? Ja, mener Region Nordjylland, som i en ny strategisk plan for det præhospitale område foreslår en omlægning af uddannelsen, så ambulanceredderne kan udføre flere opgaver på sygehusene. Men der er ikke umiddelbart udsigt til en ændring af uddannelsen. Sundhedsminister Astrid Krag afviser således at tage initiativ til ændringer, med mindre regeringens akutudvalg ender med at anbefale det.

Præhospital

Vil hellere have læger i lægebiler end på skadestuer

Region Sjælland overvejer at ansætte læger til at bemande skadestuerne i Roskilde og Næstved, selv om det ellers er meningen, at de to skadestuer skal nedlægges. Men Lægeforeningen kalder det en lappeløsning og opfordrer politikerne til i stedet at genindføre lægebiler, så lægerne i højere grad kan hjælpe de mest akut syge og tilskadekomne.

Præhospital

Ønsker at hjemtage ambulancekørsel i Region Sjælland

Hvis det står til Socialdemokraterne i Region Sjælland, så hjemtager regionen ved næste ambulanceudbud driften af ambulancetjenesten i ét af de seks områder, som udbydes. Partiet mener, at ambulancekørsel i regionens eget regi vil være billigere end at lade Falck varetage opgaven, mens de konservative frygter en gentagelse af fiaskoen med Samariten.

Præhospital

Herning får fast akutlægebil allerede fra 1. september

Region Midtjylland besluttede før sommerferien, at akutlægebilen i Herning fra den 1. januar 2013 skal være fast bemandet med læger døgnet rundt. Samtidig besluttede regionen at nedlægge den sygeplejerskebetjente akutbil i Herning og i stedet anvende ressourcerne på akutlægebilen, så den, som i resten af regionen, kan blive bemandet med både læge og lægeassistent. Men nu fremrykkes den nye lægebil med flere måneder.

Præhospital

Privat firma overtager nedlagt akutbil og opretter station i Karup

Det private firma Ignis Et Aqua, som har hovedkontor i Vallensbæk, har overtaget akutbilen i Karup, der ellers blev nedlagt tidligere på året. Akutbilen skal dog ikke rykke ud til sygdom og tilskadekomst. I stedet vil firmaet satse på at få aftaler med midtjyske kommuner om løft af faldpatienter. Forventningen er, at den nye afdeling i Karup vil få tilknyttet 40 medarbejdere.

Præhospital

Sundhedsstyrelsen: En ændring af ambulanceuddannelsen skal ikke ske i regionerne

Ambulancebehandleruddannelsen skal ændres fra et være en transportuddannelse til at være en sundhedsuddannelse, så ambulancebehandlerne også kan varetage opgaver på sygehuse og sundhedshuse. Det mener Region Nordjylland, som har indskrevet ønsket i en ny strategisk plan for det præhospitale beredskab. Det får dog Sundhedsstyrelsen til at understrege, at en ændring af uddannelsen bør ske på nationalt plan – og ikke med forskellige uddannelser i de enkelte regioner.

Præhospital

Ambulance måtte køre på cykelstien ved drukneulykke

Kraftig trafik var medvirkende til, at der gik 9:27 minutter, inden ambulancen var fremme ved en drukneulykke ved Amager Strandpark. Ambulanceredderne skønner, at trafikken forsinkede ambulancen med ca. 3 minutter, og undervejs til strandparken måtte ambulancen køre på cykelstien, fordi biler, der holdt på begge sider af vejen, gjorde det vanskeligt at komme frem.

Præhospital

Falck vil sælge ambulanceabonnementer i Sri Lanka

Inden udgangen af i år vil indbyggerne i Sri Lankas hovedstad, Colombo, få mulighed for at tegne abonnement på akut ambulancehjælp fra Falck. Det danske redningskorps forventer sammen med partneren Med1, at private abonnenter vil gøre det muligt at sende omkring 20 ambulancer, lægebiler og lægemotorcykler på gaden og at ansætte omkring 100 medarbejdere.