Præhospital

Heller ikke Region Syddanmarks beredskab klarede akkreditering i første forsøg

Heller ikke det præhospitale beredskab i Region Syddanmark klarede fuldt ud sin akkreditering i første forsøg. I sidste måned var det Region Nordjylland, som på flere væsentlige områder ikke opfyldte kvalitetsstandarderne, og nu har de eksterne surveyors delvist vendt tommelfingeren nedad for Region Syddanmark. Det er især manglende medarbejderudviklingssamtaler med ambulancelæger, manglende uddannelse i håndhygiejne og manglende beskrivelse af nødkommunikationen, som gør, at regionen har fået en akkreditering med anmærkninger.

Præhospital

Den tredje lægehelikopter kommer først på vingerne om 1½ år

Regeringen og Enhedslisten indgik tidligere på måneden en aftale om, at der skal indsættes en ekstra akutlægehelikopter, således at Danmark får en permanent lægehelikoptertjeneste med i alt tre helikoptere. Men der kommer til at gå omkring 1½ år, før den tredje helikopter bliver en realitet. Først i midten af 2014 ventes den nye helikopter at blive sat i drift, og dermed opnår regeringen en besparelse på 40 mio. kr. i 2013.

Præhospital

Undersøgelse: Stor tidsgevinst med akutlægehelikopter

Weekendens finanslovsaftale indebærer blandt andet, at Danmark får en permanent lægehelikoptertjeneste med tre døgndækkende helikoptere. Og det ser i høj grad ud til at komme patient med stor blodprop i hjertet til gode. En helt ny undersøgelse viser nemlig, at den nuværende jyske lægehelikopter har givet en stor tidsgevinst for de patienter, der befinder sig langt fra specialisterne i Skejby, og at helikopteren dermed sikrer, at alle patienter kan nå frem til specialistbehandling inden for den tidsgrænse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Præhospital

Finanslovsaftale: 16 mio. kr. til flere akutlægebiler – og tre døgndækkende helikoptere

Fra næste år bliver der afsat 16 mio. kr. om året til nye akutbiler og akutlægebiler. I en ny delaftale om finansloven har regeringen og Enhedslisten aftalt, at pengene placeres i en pulje, som regionerne kan søge tilskud fra. Desuden er der indgået aftale om, at de tre kommende akutlægehelikoptere alle skal være døgndækkende – og at de som ventet skal placeres i Ringsted, Billund og Skive.

Præhospital

Region vil kæmpe mod planlagt placering af akutlægehelikopter

Kampen om placeringen af de to akutlægehelikoptere, der fremover skal dække Jylland, er gået i gang. Skive og Billund er favoritter til at blive baser for helikopterne, men Region Nordjylland går nu til kamp mod placeringen i Skive. Ifølge regionen vil hver tredje nordjyde ikke blive dækket, hvis helikopteren placeres i Skive, mens 90 % af borgerne i de øvrige regioner vil kunne få hjælp fra en helikopter. Dermed bliver ordningen slet ikke landsdækkende, siger regionsrådsformanden.

Præhospital

Lange forsinkelser efter Falcks overtagelse af sygetransport

Den 1. oktober 2012 overtog Falck størstedelen af den siddende sygetransport i Region Hovedstaden, men opstarten har ikke været problemfri. Ifølge Region Hovedstaden har der været flere forsinkede sygetransporter end normalt, og mange patienter har oplevet lange forsinkelser. Problemerne skyldes blandt andet, at der er problemer med både regionens eget bestillingssystem og Falcks nye automatiske disponeringssystem, men der er dog sket væsentlige forbedringer på det seneste.

Præhospital

Ambulanceflyvninger med helikoptere koster 100.000 kr. i timen

Forsvarets redningshelikoptere anvender omkring en tredjedel af deres tid på ambulanceflyvninger for regionernes præhospitale beredskab, men flyvningerne koster skatteyderne omkring 100.000 kr. i timen – svarende til 250 mio. kr. om året. Samtidig peger en ekspert på, at 9 ud af 10 flyvninger reelt er overflødige og sagtens kunne flyves med de mindre lægehelikoptere, der kun koster 10.000 kr. i timen.

Præhospital

Læger vil lægge nyt pres på Region Sjælland for at få flere akutlægebiler

Regeringens særlige akutudvalg har færdiggjort den længe ventede rapport om behovet for flere akutbiler og akutlægebiler, men trods rapportens titel – og regeringens ønske om at få klarlagt behovet for de supplerende præhospitale enheder – har udvalget valgt at holde sig langt fra at komme med reelle vurderinger og anbefalinger. Lægeforeningen vil dog stadig benytte rapporten til at lægge nyt pres på Region Sjælland for at få flere akutlægebiler i det præhospitale beredskab.

Præhospital

Region Nordjyllands beredskab blev ikke akkrediteret i første forsøg

Falcks ambulancetjeneste i Region Nordjylland er nu blevet akkrediteret efter den Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. I den gennemførte survey levede ambulancetjenesten op til alle krav, mens det ser noget anderledes ud for regionens eget præhospitale beredskab. Her kunne akkrediteringen ikke gennemføres, fordi der på flere væsentlige områder var kvalitetsstandarder, som ikke var opfyldt – blandt andet kunne en adspurgt læge ikke redegøre for sine opgaver og ansvar i en beredskabssituation. Derfor skal der nu gennemføres en ny survey af beredskabet.