Præhospital

Hjertestartere har reddet 50 liv

For 50 personer har en hjertestarter doneret af TrygFonden været med til at gøre en afgørende forskel mellem liv og død. TrygFonden har siden 2006 doneret hjertestartere til danskerne, og i dag hænger der derfor ca. 1.000 af disse TrygFonden-hjertestartere rundt omkring i landet. For 50 mennesker har disse hjertestartere haft en helt afgørende betydning.

Præhospital

Defekt redningshelikopter blokerede landingsplads i tre dage

Helikopterlandingspladsen på taget af Rigshospitalet var i denne uge blokeret i tre dage, efter at en af Flyvevåbnets redningshelikoptere var blevet ramt af en defekt, som medførte, at den ikke kunne lette fra landingspladsen. Flere hold teknikere arbejdede for at finde frem til fejlen, men først fredag middag kunne helikopteren atter lette.

Præhospital

Flere paramedicinerambulancer på Lolland-Falster

To ambulancer på Lolland-Falster er netop blevet opgraderet til paramedicinerambulancer, og dermed er Lolland-Falster det område i Danmark, hvor der er flest paramedicinere pr. indbygger. Med de to opgraderede ambulancer er seks ud af de syv døgnambulancer på Lolland og Falster nu bemandet med paramedicinere.

Autohjælp

Ny overenskomst til 4.000 reddere

Så er der også ny overenskomst til de godt 4.000 reddere, der er ansat hos Falck. Aftalen er indgået mellem Falck, 3F’s Transportgruppe og 3F Københavns Chauffører. Den løber i tre år, og når det gælder løn, satser og øvrig økonomi, følger reddernes overenskomst de øvrige aftaler, der er indgået på transportområdet.

Præhospital

Politikere vil måske genoverveje beslutning om ambulanceudbud

Skal det fastholdes, at ingen operatør må få mere end 60% af ambulancekørslen i Region Hovedstaden? Også selv om ambulanceoperatøren faktisk har givet det bedste og billigste tilbud på resten af kørslen? Og er en hjemtagning af ambulancekørslen realistisk efter erfaringerne med hjemtagningen af lægevagten? De spørgsmål skal regionspolitikerne i dag tage stilling til.

Brandvæsen

Får penge til videreudvikling af 112-app

112-app’en, som blev lanceret i 2013, er allerede blevet downloadet over 400.000 gange. Og nu får parterne bag app’en – Geodatastyrelsen, Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen – yderligere midler til at videreudvikle app’en, så den kan hjælpe endnu flere med at få hurtig hjælp i nødsituationer.

Politi

Myndigheder: Alle skal have lige adgang til 112-hjælp

Region Hovedstadens akutberedskab, Københavns Brandvæsen og Rigspolitiet går nu i tættere dialog om borgernes adgang til 112. Der må ikke herske tvivl om, at der er lighed for alle borgere, lyder meldingen. Det sker efter at flere organisationer har kritiseret alarmcentralen og politiet for at nægte at sende hjælp til hjemløse, når de er syge.