
Region Sjælland vil styrke beredskabet med 50 flere ambulancereddere
Fra 1. februar 2024 bliver akutberedskabet i Region Sjælland styrket. Et nyt setup vil således indebære, at der hver dag vil være 8-10 flere ambulancer end i dag. Dermed bliver det samlede antal af ambulancereddere, som er tilknyttet ambulancetjenesten, forøget med 50. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi regionen har et historisk højt antal ambulancebehandler-elever under uddannelse.