Præhospital

Region Skåne hjemtager ambulancekørsel fra Falck

Falck står til at miste endnu en stor ambulancekontrakt. Denne gang er det Region Skåne, som vil hjemtage ambulancekørslen i Malmö-området, efter at Falck har haft store problemer med at skaffe nok ambulancefolk og levere den krævede kvalitet. Falcks konkurrent, Samariten, leverer en højere kvalitet – og får indtil videre lov til at fortsætte i Region Skåne.

Præhospital

Region Midtjylland skal have ny præhospital direktør

Region Midtjyllands præhospitale direktør, Else Ammitzbøll, har besluttet at gå på pension. Else Ammitzbøll er fyldt 62 år, men den endelige beslutning om hendes pension har afventet, at en række forhold omkring den præhospitale organisation i Region Midtjylland – Præhospitalet – faldt på plads, herunder den nationale helikopterordning, der nu er blevet administrativt forankret i Region Midtjylland.

Præhospital

Ambulance Syds fællestillidsmand stopper i protest mod FOA

Efter Region Syddanmarks hjemtagning af ambulancekørslen fra BIOS, så vil overenskomsten for de ca. 500 ambulancereddere også overgå fra 3F til FOA. I øjeblikket forhandler Ambulance Syd og FOA om tilpasning af overenskomsten, men frustration over dette forløb har nu fået Ambulance Syds fællestillidsmand til at trække sig. Han retter samtidig en hård kritik mod FOA.

Præhospital

Ambulancechef: Danskerne betalte for meget for ambulancerne

I 2008 var den svenske ambulanceoperatør Ulfab klar til at gå ind på det danske marked, og selskabets vurdering var, at danskerne betalte for meget for ambulancekørslen. Det fortæller selskabets daværende ejer, Ulf Lindskog. Men efter at Ulfab blev prækvalificeret til at byde på ambulancekørslen i Region Hovedstaden, blev selskabet opkøbt af Falck. Ejeren var dog skidt tilpas med at sælge.

Brandvæsen

Tre beredskaber vil etablere kæmpe-vagtcentral i Aalborg

I maj 2017 flytter vagtcentralerne fra Nordjyllands Beredskab, Region Nordjylland og Falck ind i fælles lokaler, der også kommer til at rumme Aalborg Kommunes vagtcentral for hjemmeplejen. Den fælles vagtcentral ventes at give en række fordele i form af vidensdeling og udnyttelse af ressourcer på tværs. Men den skal også give mulighed for at sende brandfolk til hjertestop.

Brandvæsen

Tre ambulancereddere indlagt efter mulig kontakt med farligt stof

Tre nordjyske Falck-reddere og to politifolk er blevet indlagt til observation, efter at de har haft kontakt med en 61-årig mand, som påstår, at han har indtaget et meget farligt stof. Den 61-årige skulle natten til onsdag anholdes, men han indtog et stof, som han i første omgang kaldte rottegift. En ambulance blev tilkaldt, men efter en undersøgelse af stoffet blev ambulancen beordret evakueret midt på motorvejen.

Præhospital

Fagkamp om bemanding af bornholmsk akutlægebil

Når Bornholms akutlægebil atter kommer på gaden fra 1. november 2016, så vil den formentlig kun kunne bemandes med læger i dagtimerne. Hidtil har lokale sygeplejersker dækker vagterne resten af døgnet, men fremover vil Region Hovedstaden anvende paramedicinere. Det får sygeplejerskerne til at advare – og ambulanceredderne til at affærdige advarslen.