Præhospital

Endnu flere lokale førstehjælpere på vej i Region Midtjylland

I Region Midtjylland rykker lokale førstehjælpere ud til hjertestop eller mistanke herom i regionens yderområder. Den første ordning blev etablere i 2011, og nye ordninger er netop startet op i Ørnhøj, Klejtrup og Juelsminde. Nu er yderligere fire ordninger på vej, nemlig i Ry, Nimtofte, Knebel og Spjald. De ventes at kunne rykke ud i løbet af efteråret.

Præhospital

Redderkonflikt gjorde nordjyske ambulancer langsommere – men kun lidt

Siden en ny redderoverenskomst blev vedtaget i april, har en stor del af landets Falck-reddere i protest undladt at tage de ekstravagter, som i en tid med reddermangel ellers er afgørende for, at vagtplanerne kan hænge sammen. I Nordjylland har det medført, at der i 2. kvartal 2017 var færre ambulancer til rådighed. Det var medvirkende til, at den gennemsnitlige ventetid på ambulancerne steg, om end kun med 18 sekunder.

Præhospital

Efter donation: Sociolance fortsætter i yderligere to år

Hver dag modtager Præhospitalet i Region Midtjylland alarmopkald fra sårbare borgere, som ofte har mere brug for social og psykisk støtte end en ambulance. Derfor har regionen indsat en såkaldt sociolance, der sikrer bedre hjælp til de udsatte borgere. En ny donation betyder, at sociolancen kan fortsætte i yderligere to år – og måske med styrket samarbejde med kommunerne.

Præhospital

Bod for strejke er nu blevet trukket i Falck-reddernes løn

Mange Falck-reddere har ved månedsskiftet fået udbetalt mindre i løn end normalt. Den bod, som de strejkende reddere i april blev idømt af Arbejdsretten, er nemlig nu blevet trukket i reddernes løn, og det har koster den enkelte redder op til 2.500 kr. Boden går til Dansk Arbejdsgiverforening, men Reddernes Landsklub kritiserer, at redderne ikke kan se, hvordan boden er udregnet.

Præhospital

Lægebil medbringer nu frisk blod

Lægebilen i Aarhus medbringer nu som den første af Region Midtjyllands lægebiler friske blodprodukter, der giver nye behandlingsmuligheder. Blodet skal hjælpe patienter, der er kommet alvorligt til skade f.eks. i trafikken eller af andre årsager er i risiko for at forbløde. Regionen har valgt at køre med friske, flydende blodprodukter, selv om de skal skiftes ud løbende.