Præhospital

Region: Akuthjælperes app skal være mere driftssikker

Region Syddanmarks problemer med det udkaldssystem, som alarmerer de frivillige 112-akuthjælpere, gør, at omkring 400 nye frivillige indtil videre ikke kan indgå i et nyt projekt, der skulle redde liv ved hjertestop. Problemerne med udkaldssystemet gør, at de frivillige ikke altid kan se alarmoplysninger på den app, som er installeret på deres telefon, men regionen er i dialog med leverandøren om at gøre denne app mere driftssikker.

Præhospital

Tappernøje har nu fået korps af akuthjælpere

Søndag var sidste uddannelse- og eksamensdag for akuthjælperne ved Region Sjællands nye akuthjælperkorps i Tappernøje. Alle 14 deltagere har bestået uddannelsen og er nu klar til at hjælpe i nærområdet omkring Tappernøje. Det forventes, at de nye akuthjælpere vil blive tilkaldt mellem 50 og 75 gange årligt.

Præhospital

Slut med Falck-ambulancer i Skåne

Fra næste år er det slut med Falck-ambulancer i Skåne i Sverige. Falck har tidligere stået for store dele af den sydsvenske ambulancekørsel, men Region Skåne har besluttet at hjemtage ambulancekørslen i et af de fire ambulancedistrikter, så regionen fremover selv står for driften i to distrikter. Et tredje distrikt varetages af konkurrenten Samariten, og senest har en ny konkurrent vundet det fjerde distrikt.

Præhospital

Falck står til at miste kontrakt på patientbefordring i Region Hovedstaden

Siden 2012 har Falck stået for den siddende patientbefordring i størstedelen af Region Hovedstaden, mens trafikselskabet Movia varetager opgaven i en mindre del af regionen som en del af selskabets flextrafikordning. En ny analyse viser, at patienterne er nogenlunde lige tilfredse med de to operatører, og udsigten til en besparelse fører formentlig til, at regionen vælger at give den samlede opgave til Movia uden udbud.

Præhospital

Egtved får nu sit eget ambulanceberedskab

Høje responstider fører nu til, at Region Syddanmark placerer et døgnambulanceberedskab i Egtved, som hidtil er blevet dækket fra ambulancestationerne i Kolding og Vejle. Der bliver dog ikke tale om et ekstra beredskab, idet stationen i Vejle tilsvarende reduceres med et døgnambulanceberedskab.

Præhospital

Ansat i Frømandskorpset hædret for at redde selvmordstruet person

En ansat i Frømandskorpset har modtaget en dusør fra Sydøstjyllands Politi for heltemodig indsats over for en selvmordstruet person. Frømanden kom tilfældigt kørende i sin bil, da han så en mand, der stod på ydersiden af rækværket på en bro over motorvej E45 ved Skærup. Det fik ham til resolut at holde ind i nødsporet og løbe op på broen, da han vurderede, at manden på broen havde selvmordshensigter.