Præhospital

Før konkurs: BIOS kunne ikke betale for medicin og færgebilletter

Fra december 2015 til marts 2016 var BIOS langsomt ved at løbe tør for penge, selv om Region Syddanmark på det tidspunkt endnu ikke havde krævet tilbagebetaling af et fejludbetalt beløb på over 30 mio. kr. Og frem mod konkursen i juli 2016 var situationen så kritisk, at flere færgeselskaber nægtede at tage BIOS-ambulancer med, ligesom ubetalte regninger førte til, at otte køretøjer blev tilbageholdt hos en bilforhandler.

Præhospital

Oksbøl får nu et ambulanceberedskab

Det præhospitale beredskab i Varde Kommune – hvor responstiderne er ganske høje – bliver nu styrket. Fra 1. marts 2018 vil Region Syddanmark således placere et nyt døgnambulanceberedskab i Oksbøl, der i dag kun har en akutbil. Akutbilen fra Oksbøl vil i stedet blive flyttet til Varde, men den skal i sommermånederne dække Ølgod.

Brandvæsen

Årets 1-1-2-dag udskydes

Manglende bekræftelse på deltagelsen fra hovedattraktionen og centrale aktører fører nu til, at årets 1-1-2-dag bliver udskudt. I år var det planen, at 1-1-2-dagen skulle afholdes den 1. december og for første gang med Beredskabsforbundet som arrangør. Men forbundet har nu valgt at udskyde arrangementet.

Præhospital

Stor stigning i antallet af nordjyske ambulancekørsler

Antallet af ambulancekørsler i Nordjylland er steget markant – og dem, der har brug for hjælp, bliver ældre og ældre. Det er nogle af tendenserne, som viser sig i et forskningsprojekt, der som det første i landet systematisk kortlægger brugen af akutsystemet. Mens der i 2007 var 24 ambulanceudrykninger pr. 1.000 indbyggere, var tallet i 2014 steget til 40.

Brandvæsen

Beredskaberne har nu fået adgang til nye SINE-skadestedssæt

Efter flere forsinkelser blev beredskabets fælles radionet, SINE, ved månedsskiftet udvidet med 32 nye landsdækkende skadestedssæt. Samtidig har beredskaberne fået adgang til en helt ny type skadestedssæt – de såkaldte assistance-skadestedssæt – der kun indeholder én talegruppe. De kan f.eks. anvendes ved eskorte af ambulancer eller ved længerevarende miljøopgaver.

Præhospital

Hjertestarterforening fjerner 103 hjertestartere fra fælles register

En af landets største akuthjælperordninger, Langelands Hjertestarterforening, har besluttet, at foreningen ikke længere vil anvende TrygFondens register over hjertestartere, Hjertestarter.dk. Ifølge foreningen vil de 103 hjertestartere på Langeland fremover kun kunne rekvireres via almindelige 112-opkald, da foreningen føler, at man spilder tid på at holde Hjertestarter.dk opdateret.