Politiet har den seneste tid påpeget, at det efter overgangen til sundhedsfaglig visitation kan være svært for politiet at finde ud af, om 112-opkald om tilskadekomst i virkeligheden handler om voldstilfælde. Lørdag slog Region Syddanmarks AMK-vagtcentral imidlertid alarm til politiet, da en sygeplejerske mente, at en anmelder tilstod et drab. Det viste sig dog at være en misforståelse.
Sidste år blev der indført sundhedsfaglig visitation ved 112-opkald, men den nye ordning har vist sig at give problemer for politiet. I dag skal alle 112-opkald om sygdom og tilskadekomst nemlig viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler, men reglerne om sundhedspersonalets tavshedspligt gør, at alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke må lytte med på opkaldet, når først det er viderestillet. Dermed kan politiet ikke længere foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag. Men nu bebuder Justitsministeriet og Sundhedsministeriet, at de to ministerier snart har en løsning på problemet.
Vold mod en ambulanceredder og et forsøg på vold mod en politibetjent kommer nu til at koste en 46-årig bornholmer 60 dages ubetinget fængsel. Episoden fandt sted i november sidste år, hvor den 46-årige mand gik amok i en ambulance, der var på vej til sygehuset i Rønne. Manden slog flere gange redderen på overkroppen, og slagene var så hårde, at der efterfølgende var tydelige mærker efter slagene.
De seneste uger har nordjyske medier omtalt flere tilfælde, hvor politiets alarmcentraler angiveligt har afvist at sende en ambulance, fordi anmelderen ikke kunne opgive en præcis adresse. Det får nu Region Nordjylland til at kræve, at politiet straks viderestiller sundhedsfaglige samtaler til regionens vagtcentral, så vagtcentralen kan sende ambulancen af sted. Men politiet afviser, at alarmoperatørerne forlanger den nøjagtige adresse. ”Kender man ikke den nøjagtige adresse, så skal vi nok sende hjælp alligevel”, siger Steen Herlev Larsen, der er leder af Rigspolitiets 112-sekretariat.
De fleste beredskaber er efterhånden gået over til SINE, og i år vil SINE-Sekretariatet derfor sætte fokus på brugen af skadestedssæt. Ambitionen er, at brugen af skadestedssæt skal blive en fast rutine, og derfor gennemføres der i alle politikredse møder for de lokale beredskaber. Møderne skal sikre, at skadestedssættene anvendes ved alle indsatser, hvor der deltager mere end ét beredskab – også når to brandvæsener arbejder sammen.
Det var tilsyneladende tekniske problemer som følge af politiets nye 112-struktur, som torsdag aften forsinkede en brandudrykning i Middelfart med ni minutter. Alarmcentralen sendte nemlig kun brandmeldingen videre til Fyns Politi – og ikke til brandvæsenet i Middelfart. Politiet mener, at ”der er et eller andet, der ikke spiller sammen lige nu” på alarmcentralen.
Selv om Rigspolitiets udbud af politiets autohjælpsopgaver egentlig var afsluttet, og selv om Falck og Dansk Autohjælp havde fået besked om, at Falck havde vundet udbuddet, så har Rigspolitiet i dag meddelt, at udbuddet i stedet må annulleres på grund af en procedurefejl hos politiet. Dermed skal der nu gennemføres et helt ny udbud.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har mangeartede opgaver. I weekenden måtte redningshelikopteren fra Skrydstrup således assistere politiet med at flyve to betjente fra Fyns Politi til Ærø, hvor politiet havde fået melding om et knivstikkeri. På grund af tåge kunne helikopteren imidlertid ikke flyve betjentene hjem igen, så her måtte Falck assistere med en båd.
En kvindelig politibetjent er netop blevet tildelt små 92.000 kr. i erstatning i forbindelse med Seest-katastrofen i 2004. Hendes radio løb tør for strøm under evakueleringsarbejdet, og hun var derfor ikke opmærksom på, at de øvrige politi- og redningsfolk trak sig væk fra området. Da fyrværkerifabrikken eksploderede, nåede hun at kaste sig ned bag en garage, men efterfølgende udviklede hun posttraumatisk stress.
Det var i strid med udbudsreglerne, da Rigspolitiets SINE-sekretariat sidste år indgik forlig med Terma og i den forbindelse tildelte Terma en ny kontrakt på levering af radiodispatcher og salg af servere til politiet. Det har Klagenævnet for Udbud afgjort. I første omgang koster det Rigspolitiet 60.000 kr. i sagsomkostninger, men afgørelsen åbner op for at klageren, firmaet Finn Frogne A/S, også kan kræve erstatning.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo