Brandvæsen

Efter storbrand: Hård kritik af alarmcentralen

Telefonkø for at komme igennem til 112. Arrogant holdning fra alarmoperatøren. Og 15 minutters responstid til et brandsted i det centrale København. Sådan lyder kritikken fra det vidne, som ringede 112 om dagens storbrand på Vesterbrogade i København. Ifølge vidnet måtte forbipasserende sørge for både afspærring af gaden og evakuering af beboerne.

Brandvæsen

Rådsformand: 112-opkald skal behandles effektivt, med indføling og forståelse

”Det er magtpåliggende for Politiklagerådet, at det sikres, at alarmopkald via 112, men også opkald via 114, behandles effektivt, med indføling og forståelse for den situation, borgeren står i”. Det siger formanden for Politiklagerådet, landsdommer Elisabeth Mejnertz, efter at Politiklagerådet i en række sager har afgjort, at alarmoperatører på 112 har opført sig kritisabelt.

Brandvæsen

Styrelse: Brandvæsenerne skal ikke betale for dyrlæger

Hvis brandvæsenet udfører dyreredning i forbindelse med brandslukning, så er opgaven utvivlsomt omfattet af beredskabsloven. Men det er mere tvivlsomt, om andre former for dyreredning er omfattet. Det skriver Beredskabsstyrelsen i en udtalelse om en konkret sag, hvor et brandvæsen rykkede ud til en hest, der sad fast med begge bagben i en brønd. Styrelsen slår fast, at brandvæsenet ikke skal betale for dyrlæge til hesten.

Brandvæsen

Nordjyllands Beredskab gør klar til kæmpe udbud af brandslukningen

Brandslukningen i Nordjylland skal konkurrencesættes, og derfor vil det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab nu indlede en såkaldt markedsdialog med aktører, som er interesserede i at afgive tilbud i den kommende udbudsrunde. Formålet med markedsdialogen er at få input til de nuværende opgaver samt til, hvordan markedet ser muligheden for at indgå i et samarbejde om at efterleve den kommende dimensioneringsplan.

Brandvæsen

Novo-direktør bliver ny topchef for Falck

Bestyrelsen i Falck har udnævnt den 50-årige Jakob Riis til ny adm. direktør i Falck. Jakob Riis tiltræder stillingen den 1. maj 2017. Han er forstkandidat fra Landbohøjskolen og har desuden en ph.d i økonomi og statistik fra Københavns Universitet, og han har siden 1996 været ansat i Novo Nordisk, hvor han i 2016 blev ansvarlig for medicinalkoncernens aktiviteter i USA.

Brandvæsen

Nyt brandkøretøj tages ud af drift: Har ikke virket i et år

Forventningerne var store, da Sydøstjyllands Brandvæsen for et års tid siden fik leveret et helt nyt køretøj, der skulle fungere som en kombineret Hurtig Sluknings Enhed og redningsvogn. Men det nye køretøj til 1,8 mio. kr. er aldrig kommet til at fungere, og nu har brandvæsenet valgt helt at tage det ud af drift. Pumpen sætter nemlig jævnligt ud, og dermed er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende køretøjet.