Brandvæsen

Brandslukning i Hovedstaden skal markedsafprøves efter 2018

Brandslukningen i Hovedstadens Beredskab skal som led i beredskabets såkaldte entreprisestrategi markedsafprøves – det vil i praksis sige, at det skal undersøges, om andre aktører kan udføre opgaven mere fordelagtigt end beredskabet selv. Markedsafprøvningen skal ske efter overenskomstforhandlingerne i 2018, men allerede i år skal en markedsafprøvning af andre dele af driften forberedes.

Brandvæsen

Hovedstadens Beredskab fik overskud på 37 mio. kr.

Hovedstadens Beredskab kom ud af sit første driftsår med ganske mange penge på bankbogen. En kombination af flere indtægter end ventet og tilbageholdenhed på udgiftssiden førte således til, at det fælleskommunale beredskab fik et overskud på ikke mindre end 37 mio. kr. Overskuddet bliver overført til de kommende år, hvor det især planlægges anvendt på investeringer i materiel og it.

Brandvæsen

Beredskab sender regning på 3 mio. kr. for indsats efter storm

Stormen Urd, der ramte Danmark i slutningen af december 2016, gik særlig hårdt ud over Roskilde Kommune, efter at vandstanden i Roskilde Fjord steg kraftigt og medførte risiko for massive oversvømmelser. Stormen nødvendiggjorde en stor indsats fra Østsjællands Beredskab, men den indsats lå ud over, hvad der indgår i Roskilde Kommunes faste aftale med det fælleskommunale beredskab. Så nu har kommunen fået en regning på 3 mio. kr.

Brandvæsen

Letbane uddanner brandfolk i ny type redningsindsatser

Aarhus Letbane og Østjyllands Brandvæsen har indledt et større uddannelsessamarbejde. Det nye samarbejde er en del af sikkerheden omkring Letbanen og handler om at forberede Østjyllands Brandvæsen på håndtering af nødsituationer med Letbanen involveret, herunder undsætning og redning fra letbanekøretøjer samt løft af letbanekøretøjer.

Brandvæsen

Hacker aktiverede varslingssirenerne i amerikansk storby

Sent fredag aften udbrød der panik i den amerikanske storby Dallas, da alle byens 156 varslingssirener gik i gang. Men der var ingen nødsituation i byen, og alt tyder på, at sirenerne blev aktiveret af en hacker, som var brudt ind i varslingssystemet. Først efter 1½ time lykkedes det myndighederne at slukke sirenerne, og på det tidspunkt havde over 4.000 borgere ringet til alarmcentralen – hvilket skabte op til seks minutters ventetid.

Brandvæsen

Indgår forlig i sag om levering af SINE-kontrolrumssoftware

Om et par måneder skulle Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation og virksomheden Frogne have været i Højesteret til endnu en retssag om beredskabernes fælles radiosystem, SINE. Men nu har de to parter indgået forlig, efter at EU-Domstolen har givet Frogne medhold i, at Rigspolitiet ikke var berettiget til at indgå en aftale med konkurrenten Terma uden et forudgående udbud.