Brandvæsen

Akutlægehelikopter opdagede gårdbrand

En brand på en gård på Sønderholm Hedevej i Sønderholm lørdag eftermiddagen kunne have udviklet sig meget værre, end tilfældet blev. Men besætningen på lægehelikopteren fra Skive opdagede branden, da de helt tilfældigt fløj hen over gården. Derfor kunne der hurtigt blive slået alarm til både brandvæsen og beboere.

Brandvæsen

Efter fejlslagent udbud af brandslukning til søs: Gør nyt forsøg – med færre krav

Beredskabsstyrelsen gør nu et nyt forsøg på at finde en leverandør af brandberedskabet til søs i området vest for Storebælt. Ved seneste udbud fik styrelsen et enkelt tilbud, nemlig fra den nuværende leverandør, Østjyllands Brandvæsen. Det tilbud var imidlertid langt dyrere end ventet. I det nye udbud er der slækket på en række af kravene, bl.a. er der længere tid til at rykke ud, og 2. slukningshold bliver en option.

Google Streetview
Brandvæsen

Midlertidig brandstation placeres i Højbjerg

Når Østjyllands Brandvæsen fra 1. oktober 2018 hjemtager den brandslukning, som i dag udføres af Falck-stationen på Trindsøvej i Aarhus, så skal brandfolkene rykke ud fra en midlertidig brandstation på Søren Nymarks Vej i Højbjerg. Desuden har brandvæsenet lejet sprøjte, tankvogn og drejestige, der skal anvendes på stationen, indtil nye køretøjer leveres i 2019.

Google Streetview
Brandvæsen

Dyrt udbud af brandslukning giver problemer for Slagelse Kommune

Slagelse Kommune har haft brandslukningen i Korsør og Skælskør i udbud, og udbuddet blev vundet af Falck. Imidlertid ligger Falcks nye pris 638.000 kr. over Slagelse Kommunes budget, og dermed står kommunen nu overfor et valg: Enten skal beredskabet have en tillægsbevilling på 638.000 kr., eller også skal den risikobaserede dimensionering genåbnes, så der kan findes besparelser.

Brandvæsen

Foreslår kæmpe opgradering af beredskabet i Kalundborg

Brandstationen i Kalundborg har ikke nok materiel og mandskab til at håndtere brande på de tunge industrivirksomheder i byen. Det viser en analyse fra Vestsjællands Brandvæsen. I første omgang flyttes eksisterende materiel til Kalundborg, men brandvæsenet anbefaler, at der etableres 1-minutsberedskab og købes en række nye køretøjer. Det vil koste 8-10 mio. kr. om året.