Brandvæsen

Kraftig brand på Bakken

Onsdag kl. 20.33 blev Beredskab Øst alarmeret til bygningsbrand på Bakken, og det viste sig, at en kraftig brand raserede flere restaurationer. Beredskab Øst var massivt tilstede med alt disponibelt mandskab fra alle brandstationer i form af 25 brandkøretøjer og mere end 60 mand. Hovedstadens Beredskab dækkede i mellemtiden beredskabet på de tømte stationer.

Brandvæsen

Kommende kæmpe-højhus giver store udfordringer for brandvæsenet

Tøjkoncernen Bestseller har besluttet at opføre et stort bygningskompleks lige uden for Brande by. Der bliver tale om Vesteuropas højeste bygning på 65 etager og med en samlet højde på 320 meter. Det vil imidlertid give udfordringer for Brand & Redning MidtVest, for erfaringerne viser, at der bør mødes med mindst 14-20 brandfolk ved selv små brande i den type højhuse.

Brandvæsen

Ny brandslukningskontrakt fører til udskiftning af vognparken

Sydvestjysk Brandvæsen og Falck har indgået ny 10-årig kontrakt om brandberedskabet i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Kontrakten indebærer, at stort set hele brandvæsenets vognpark gradvist bliver udskiftet. Allerede næste år indsættes der en ny drejestige og redningsvogn i Esbjerg, men også stationerne i Varde, Ribe og Fanø bliver opgraderet med bl.a. redningsvogne.

Brandvæsen

Stort udbud: For 43 mio. kr. chassiser til brandkøretøjer

Beredskabsstyrelsen har indledt et stort udbud, der omfatter rammeaftaler for chassiser til brandkøretøjer. Der skal indgås tre forskellige rammeaftaler, som vil kunne anvendes af både det statslige og kommunale beredskab. Rammeaftaler vil gælde i to år med mulighed for en tilsvarende forlængelse, og samlet har de en anslået værdi på 43 mio. kr.

Brandvæsen

København får nyt brandmuseum

På tirsdag indvies Hovedstadens Beredskabs nye brandmuseum, der er indrettet på Vesterbro Brandstation på Enghavevej. Museet erstatter det hidtidige museum på den nu nedlagte Dæmningens Brandstation. På kulturnatten fredag den 12. oktober 2018 er der mulighed for at besøge det nye museum kl. 18-22, og også i efterårsferien er der åbent.

Brandvæsen

Elever på 600 skoler landet over lærer om brand

Hvert år i uge 40 sætter Beredskabsstyrelsen og TrygFonden fokus på brandforebyggelse og tilbyder gratis undervisningsmaterialer til landets skoler. Flere end 600 skoler har i år bestilt materialer til undervisning om ild og brandsikkerhed, og flere end 45.000 elever i 0.-1. klasse og 4.-5. klasse lærer i disse dage om, hvordan man undgår brand, og hvad man skal gøre, hvis der opstår brand.

Brandvæsen

Grænseegnens Ungdomsbrandværn har fået en autosprøjte

Grænseegnens Ungdomsbrandværn har indsat en autosprøjte, som brandværnet har lånt fra Falck-Museet på Egeskov Slot. Det er en VW-MAN 10.150 F fra 1990, som oprindeligt er opbygget af H.F. Nielsens Maskinfabrik. Den har en fortid i Falck, og brandværnet har aftalt med Falck-Museet, at den bliver leveret tilbage, når de – i en fjern fremtid – ikke længere skal bruge den.

Google Maps
Brandvæsen

Sidste dag med Falck-brandslukning i Aarhus

Søndag er sidste dag, hvor Falck står for brandslukning i Aarhus. Mandag hjemtager Østjyllands Brandvæsen således den brandslukning, der hidtil er blevet udført fra Falck-Gården på Trindsøvej. I første omgang sker brandslukningen med lejede køretøjer og fra en midlertidig brandstation, men nye køretøjer og en ny station er på vej.