Brandvæsen

Fynske øer får styrket beredskabet

I dag har ni mindre øer omkring Fyn et brandberedskab, men de enkelte beredskaber er meget forskelligt organiseret. Nu vil Beredskab Fyn optimere beredskabet, så man frem mod 2024 får et robust og forsvarligt beredskab. Det indebærer, at det årlige budget øges fra 120.000 kr. til 275.000 kr., og de ekstra penge skal især anvendes til nyt materiel og udstyr.

Brandvæsen

Nyt Roskilde Brandvæsen må fyre ni medarbejdere

Når det nye Roskilde Brandvæsen fra årsskiftet overtager fra Østsjællands Beredskab, så øger Roskilde Kommune betalingen med 8,8 mio. kr. om året. Alligevel må brandvæsenet sige farvel til ni medarbejdere. Det skyldes især, at brandvæsenet vil koncentrere sig om kerneopgaven frem for serviceopgaver. Samtidig overlades hele vagtcentralopgaven til Hovedstadens Beredskab.

Google Maps
Brandvæsen

Stor organisationsændring i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Fra 1. november 2019 vil Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ændre hele beredskabets organisering. Siden etableringen i 2015 har beredskabet haft en struktur med en Myndigheds og Forebyggende Afdeling og en Operativ Afdeling. Men nu vil beredskabet i stedet gå over til en matrixorganisation med flere kompetencer til de lokale ledere og nedlæggelse af en topchefstilling.

Brandvæsen

Brandfolk hædret for at redde mindst syv menneskeliv ved brand på plejehjem

Den Danske Redningsberedskabspris blev fredag overrakt til fire brandfolk for deres indsats ved den tragiske brand på plejehjemmet Farsøhthus i 2018 – en indsats, som begrænsede tragediens omfang. Branden på Farsøhthus kostede tre kvinder livet, men dødstallet havde sandsynligvis været mere end det tredobbelte, hvis ikke de første brandfolk på stedet havde handlet, som de gjorde.

Brandvæsen

Fyret beredskabsdirektør fratræder i februar 2020

I august blev Vestsjællands Brandvæsens beredskabsdirektør, Helle Søeberg, fritaget for tjeneste. Nu har brandvæsenet formelt besluttet, at hun skal afskediges, men det sker først med virkning fra 29. februar 2020. Indtil videre er operativ chef Lars Karlsen konstitueret i stillingen som beredskabsdirektør, og først når det er afklaret, om Vestsjællands Brandvæsen kan fortsætte, tages der stilling til genbesættelse af direktørstillingen.

Brandvæsen

Brandvæsener: Vi kan ikke leve op til lovkrav om lærlinge

Staten har fastsat nye regler, som belønner de arbejdsgivere, der ansætter mange lærlinge, mens arbejdsgivere, der ikke ansætter nok, skal betale 27.000 kr. pr. manglende plads. Men nu slår landets brandvæsener alarm, for brandfolkenes tidligere uddannelse som f.eks. elektrikere påvirker kravet til antallet af lærlinge. Det kan koste et enkelt brandvæsen over 900.000 kr. om året.

Brandvæsen

Fronterne er trukket op: Vil have Gældsstyrelsen til at inddrive husleje fra brandvæsen

Beredskabskommissionen for Vestsjællands Brandvæsen har besluttet, at brandvæsenet ikke vil betale godt 307.000 kr., som Lejre Kommune mener at have til gode i husleje for brandstationerne i kommunen. Men hos Lejre Kommune vil man ikke acceptere dén beslutning, så nu truer kommunen med at sende huslejekravet til Gældsstyrelsen, som så skal inddrive pengene.