Brandvæsen

Australien afviser tilbud om hjælp fra danske brandfolk

Danmark har tilbudt at sende 50 brandfolk af sted til Australien, der i øjeblikket hærges af voldsomme naturbrande. Men det bliver ikke aktuelt i denne omgang. De australske myndigheder har nemlig ikke et ønske om dansk bistand. Danmark har dog fået en varm tak for tilbuddet – men samtidig en opfordring om, at brandfolk ikke selv tager afsted til Australien.

Brandvæsen

Nye fartøjer var effektive ved sønderjysk olieudslip

Som led i det seneste forsvarsforlig har Beredskabsstyrelsen anskaffet i alt 18 lægtvandsfartøjer, som er fartøjer, der kan samle olie op på lavt vand, inden den driver ind på land. Nu har de for første gang været i aktion, nemlig ved et olieudslip i Aabenraa Fjord. De nye fartøjer viste sig effektive til at opsamle olien og begrænse udslippet.

Brandvæsen

Ny indsatsledervogn til Beredskab Fyn

Beredskab Fyn har sat en ny indsatsledervogn i drift på stationen i Odense. Det er en VW Tiguan, som erstatter en ældre Volvo XC 60. Køretøjet er af samme type, som tidligere er blevet indkøbt i 2017. Der har dog ved denne opbygning været mere fokus på brugen af taktisk tavle, og det er planen, at de tidligere indkøbte indsatsledervogne skal opgraderes på dette punkt.

Brandvæsen

Ny redningsvogn til Beredskab Fyn i Odense

Beredskab Fyn har i denne uge modtaget en ny redningsvogn, der er opbygget på et Mercedes-Benz Sprinter 519 CDI-chassis. Redningsvognen er opbygget i samarbejde med GKV og Odense Letbane, og den er indtænkt i beredskabet for Odense Letbane. Den vil dog også dække andre opgaver i hele Beredskab Fyns område.