Brandvæsen

Gode erfaringer med ny beredskabsplan

Alle blev klogere, og ingen kom til skade – selv om blodet flød, og de blå blink varslede ulykke og elendighed. I 2019 afprøvede Region Midtjylland et nyt øvelseskoncept, herunder regionens egen evne til at reagere på mange sårede og chokerede patienter. Og ifølge regionen viser erfaringerne fra 2019, at konceptet fungerer. 

Brandvæsen

Køge Kommune: Kun Falck kan løfte brandslukningsopgaven

Falck er den eneste aktør, som kan løfte opgaven med at levere brandslukning og vagtcentralydelser til Køge Kommune. Sådan lyder vurderingen fra kommunen, som dog har valgt at åbne op for, at andre potentielle leverandører kan tilkendegive deres interesse i brandslukningskontrakten og deltage i markedsdialog forud for et kommende udbud.

Brandvæsen

Nye brandvæsener overtager deres nuværende materiel

Når Lejre og Sorø kommuner om et års tid forlader det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen, så overtager de to kommuner som udgangspunkt det materiel, der i dag er på brandstationerne. Det er kommunerne bag Vestsjællands Brandvæsen blevet enige om. På et centralt punkt er kommunerne dog endnu ikke blevet enige om bodelingen.

Brandvæsen

Falck får brandslukningskontrakt til 215 mio. kr. uden udbud

Falck skal også i de næste 10 år stå for brandslukningen i Skive, Holstebro og Struer kommuner. Det er Nordvestjyllands Brandvæsen, som har besluttet at indgå en ny kontrakt med Falck, der får virkning fra 1. januar 2021. Det sker uden et udbud, da brandvæsenet har vurderet, at ingen andre end Falck vil kunne løfte opgaven. Kontrakten har en samlet værdi på 215 mio. kr.

Brandvæsen

Region Nordjylland indfører ny model for ambulancetjenesten

Når Region Nordjylland til juni sender ambulanceberedskabet i udbud, så bliver det samtidig startskuddet til en væsentlig omlægning af den måde, som beredskabet er organiseret på. I dag er det således ambulanceoperatøren – Falck – som bestemmer antallet af ambulancer og deres placering, men det ansvar vil regionen selv overtage.

Brandvæsen

10 danske brandfolk tager til Australien

Selv om den australske regering har takket nej til at få dansk bistand til at bekæmpe de voldsomme naturbrande, så rejser 10 danske brandfolk nu afsted til Australien. Det er den australske organisation BlazeAid, som har sagt ja til et tilbud fra danske brandfolk, der har dannet organisationen Firefighter Assistance Denmark.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens direktør fratræder

Beredskabsstyrelsen skal have ny direktør. Efter otte år i spidsen for styrelsen fratræder Henning Thiesen således. Den uddannede jurist blev overraskende direktør for Beredskabsstyrelsen i 2011, hvor han kom fra en stilling som politidirektør for Københavns Vestegns Politi.