Google Streetview
Brandvæsen

Brandslukningen i Gribskov Kommune er nu sendt i udbud

Gribskov Kommune har sendt driften af kommunens to brandstationer i udbud. I dag drives stationerne af det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning, men Gribskov Kommune udtræder af samarbejdet ved årsskiftet. Udbuddet omfatter en kontrakt på fem år med mulighed for forlængelse i yderligere fire år. Den samlede værdi anslås til 45 mio. kr.

Brandvæsen

Brandvæsen mangler over 11 mio. kr. om året – sparekrav bliver reduceret

TrekantBrand kommer fra næste år til at mangle næsten 10 mio. kr. på budgettet, og beløbet stiger de følgende år til 11,5 mio. kr. Årsagen er blandt andet, at brandvæsenet er pålagt at spare 2 pct. årligt. Desuden har et udbud af Falck-kontrakten givet en prisstigning på 4 mio. kr., og brandvæsenet mangler herudover 4 mio. kr. om året til udskiftning af materiel. Nu ser det dog ud til, at sparekravet reduceres – men til gengæld skal det gælde i længere tid.

Brandvæsen

Hjemsendt beredskabsdirektør vender ikke tilbage

Beredskabsdirektøren for Frederiksborg Brand & Redning, Kim Lintrup – der i sidste måned blev fritaget for tjeneste og hjemsendt – vender ikke tilbage til det fælleskommunale beredskab. I stedet fratræder han efter ”gensidig aftale”. Den anden af de hjemsendte chefer, operativ chef Sean Bisgaard, vender derimod tilbage til en funktion i det operative beredskab.

Brandvæsen

Holdledere på fast vagt skal anvendes ved mandskabsmangel

Det bliver ikke længere indsatsledere, som skal dække ind, når der akut mangler holdledere hos Midt- og Sydsjællands Brand og Redning. I stedet vil man i dagtimerne forsøge at dække vagterne med fuldtidsmandskab, der skal arbejde fra brandstationen. Når det ikke er muligt – og resten af døgnet – vil man søge at hyre deltidsholdledere ind til fast vagt på stationen. Kun hvis det heller ikke er muligt, anvendes indsatsledere.

Brandvæsen

Beredskab & Sikkerhed har nu sendt brandslukningen i udbud

Driften af fem brandstationer samt det frivillige beredskab hos Beredskab & Sikkerhed er nu sendt i udbud. Der er tale om en kontrakt med en samlet værdi på ca. 144 mio. kr., og den omfatter brandstationerne Randers, Øster Tørslev, Langå, Hammel og Hinnerup samt det frivillige beredskab i Randers. Falck står i dag for driften.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen overtager opgaver på COVID-19-testcentrene

Beredskabsstyrelsen har de seneste måneder støttet sundhedsberedskabet ved de 18 COVID-19-testcentre, der drives af Testcenter Danmark. Fra næste måned overtager styrelsen imidlertid også den del af opgaverne, der tidligere har været løst af Forsvaret og Hjemmeværnet. Derfor ansætter Beredskabsstyrelsen omkring 100 nye medarbejdere.

Google Maps
Brandvæsen

Solrød får atter en tankvogn

Byrådet i Solrød Kommune har vedtaget en ny risikobaseret dimensionering af beredskabet, som blandt andet indebærer, at brandstationen i Solrød nu atter får en tankvogn. Den blev ellers sparet væk sidste år. Kommunen fastholder dog, at der kun skal være én fælles indsatsleder for Solrød, Køge og Stevns, selv om Beredskabsstyrelsen har udtrykt skepsis.

Brandvæsen

Sådan kommer brandstation Aarhus Nord til at se ud

Byggeriet af en ny brandstation i byudviklingsområdet Lisbjerg ved Aarhus går nu fra en planlægningsfase til en realiseringsfase. Østjyllands Brandvæsen har indgået kontrakt med hovedentreprenøren, og den nye station – der får betegnelsen station Aarhus Nord – forventes at stå færdig i efteråret 2021.