Brandvæsen

Ungdomsbrandkorps udvides til Hvidovre

Hovedstadens Beredskabs Ungdomsbrandkorps, der giver unge mulighed for både at lære om brandmandsfaget og indgå i et stærkt positivt fællesskab, er nu blevet en del af Hvidovre Kommunes budget for de næste fire år. Det betyder, at Ungdomsbrandkorpset fremover kan tage imod kadetter fra Københavns, Frederiksberg og altså også Hvidovre kommuner.

Brandvæsen

To ekstra brandfolk i Randers – og måske endnu en brandstation

Fra 2026 bliver 1-minutsudrykningen på brandstationen i Randers formentlig øget fra 1+3 til 1+5, og fra 2025 kommer der yderligere en indsatsleder på vagt. I alt investerer Randers Kommune 11,5 mio. kr. ekstra om året i beredskabet. Det er imidlertid langt fra beredskabets eget ønske om 33 mio. kr. ekstra, men kommunen vil dog kigge på, om der skal investeres yderligere, herunder i en ny brandstation i Randers Syd.

Brandvæsen

Slut for to frivillige brandværn

Fra månedsskiftet var det slut for de frivillige brandværn i Havnbjerg og Rinkenæs. Begge brandværn har eksisteret i omkring 100 år, men problemer med at rekruttere nyt brandfolk førte tidligere på året til, at Sønderborg Kommune opsagde brandslukningskontrakterne. Begge brandværn overgår dog til at være en del af det frivillige, supplerende beredskab i kommunen.

Brandvæsen

To nye brandkøretøjer til Svendborg

Beredskab Fyn har investeret ca. 6 mio. kr. i to nye slukningskøretøjer til brandstationen i Svendborg, der drives af Falck. Det drejer sig om en Scania P 410 autosprøjte med bl.a. skæreslukker samt en Volvo FM tankvogn med en tankkapacitet på 12.000 l. og fjernbetjent vandkanon.

Brandvæsen

Beredskabsforbundet får ny præsident

Simon Kollerup, der er tidligere erhvervsminister og nuværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, bliver ny præsident for de flere tusinde frivillige i redningsberedskabet i Danmark. Beredskabsforbundet har således efter et enstemmigt valg i dag udnævnt Simon Kollerup som ny præsident.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen donerer redningslifte til Ukraine

Beredskabsstyrelsen har siden juni 2024 implementeret en omfattende donationspakke til Ukraine som led i Danmarks støtte til Ukraines civilbeskyttelse. Nu er sidste del af en stor materieldonation leveret til Ukraines beredskabsstyrelse, State Emergency Services of Ukraine. Denne seneste leverance består af syv 45 meter høje redningslifte, hvilket bringer det samlede antal leverede lifte op på i alt 18.

Brandvæsen

Slagelse skal have ny brandstation

Der skal bygges en ny brandstation i den nordlige del af Slagelse by. Det har de lokale politikere besluttet i forbindelse med det netop indgåede budgetforlig. Kommunen har afsat 19 mio. kr. til projektet, der i første omgang skal være en deltidsbrandstation. Men samtidig åbner politikerne op for, at stationen på sigt skal udvikles til en fuldtidsbrandstation.

Brandvæsen

Ny undersøgelse: Brandfolk har øget risiko for en række kræfttyper

Brandfolk udsættes for mange påvirkninger, der kan medvirke til kræft, og brandfolk i Danmark har øget risiko for en række kræftformer. Det viser en ny undersøgelse. For brandfolk, der har arbejdet fuldtid inden for faget i over fem år, var risikoen for modermærkekræft øget med 37 pct. Risikoen for kræft i urinblære, prostata og testikler var også øget, men i mindre grad.