
Fyrværkeribranden: Kolding Kommune betaler regning for ødelagt materiel
Byrådet i Kolding har vedtaget, at Kolding Kommune betaler 120.000 kr. til Vamdrup Kommune til dækning af de to køretøjer fra Vamdrup Brandvæsen, som gik tabt ved fyrværkeribranden i november. En tankvogn og en indsatsledervogn fra Vamdrup Kommune gik tabt ved branden, men ifølge Beredskabsstyrelsen var Kolding Kommune ikke juridisk forpligtet til at betale for køretøjerne.