Brandvæsen

Anholdt for afbrænding af indsatsledervogn

En autoophugger fra Skærbæk i Sønderjylland blev natten til tirsdag anholdt, efter at han mandag satte ild til den lokale beredskabchefs indsatsledervogn på ophuggerens ejendom. Indsatsledervognen udbrændte. Det var flere års uenighed mellem Skærbæk Kommune og autoophuggeren, der kulminerede med bilafbrændingen mandag.

Brandvæsen

Undersøgelse: Mors stemme mere effektiv end røgalarmer

Hvis huset brænder, og sovende børn skal vækkes, så er alarmsignalerne fra en røgalarm kun halvt så effektive som en optagelse af børnenes mors stemme, hvor de får besked på at vågne op og forlade huset. Det viser en amerikansk undersøgelse, som tyder på, at overraskende mange børn ikke bliver vækket af en traditionel røgalarm.

Brandvæsen

Falck skal fortsat stå for brandslukning i Vinderup

I dag har kommunerne Struer, Thyholm og Vinderup et beredskabsmæssigt samarbejde, og de tre kommuner har en fælles aftale med Falck om brandslukningen. Men fra 1. januar 2007 bliver Struer og Thyholm til Ny Struer Kommune, mens Vinderup Kommune bliver en del af Ny Holstebro Kommune. Indtil videre ændres der dog ikke på brandslukningen i Vinderup – Falck skal fortsat drive en hjælpebrandstation, der får stor slukningshjælp fra Struer.

Brandvæsen

1.500 branddaskere skal sikre sommerhusområde

Alle sommerhuse i Vester Husby ved Nissum Fjord på Vestkysten får tirsdag i næste uge hver udleveret to branddaskere. Grundejerforeningen bruger 275.000 kroner på de i alt 1.500 branddaskere, som skal sikre området. Sommerhusene ligger nemlig i et klitområde, som er blevet en brandfælde på grund af årtiers kvas og døde træer. Derfor skal småbrande bekæmpes, før de vokser sig store.

Brandvæsen

Odense får redningsdykkere

Brandvæsenet i Odense får nu udvidet beredskabet med redningsdykkere. “Det er på høje tid, vi får et dykkerberedskab døgnet rundt, nemlig efter der er sket fire drukneulykker siden februar”, siger borgmester Jan Boye. “I en moderne storby med så meget vand går det ikke, at vi ingen redningsdykkere har”, siger han.

Brandvæsen

Djurslands-beredskab: Beslutning først – detaljer senere

Uanset hvilken model de lokale politikere vælger for det fremtidige beredskab på Djursland, så skal borgerne ikke frygte, at beredskabet bliver ringere. Tværtimod. Det siger formanden for miljø- og teknikudvalget i den kommende Norddjurs Kommune, som mener, at politikerne først skal træffe en beslutning om beredskabets overordnede organisering, hvorefter den kommende beredskabskommission og -chef kan tage stilling til den endelige model for det daglige beredskab.

Brandvæsen

Falck fylder 100 år i dag

I dag er det præcis 100 år siden den 42-årige Sophus Falck åbnede “Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S” – det, der senere skulle bliver til Falcks Redningskorps. Den runde dag markeres med et større optog af nye og gamle Falck-køretøjer samt med en kransenedlæggelse på Sophus Falcks gravsted, og lørdag deltager 9.500 i en stor jubilæumsfest for Falck-ansatte og deres familier.

Google Streetview
Brandvæsen

Hård kritik af planer om fælles beredskab

Den foreslåede model for et fælles beredskab for hele Djursland er en afgørende svækkelse af sikkerheden for borgerne. Det siger Erling Thoft, der er beredskabschef i Rougsø og Sønderhald kommuner. Modellen vil ifølge beredskabschefen betyde en stærk centralisering af ledelsesapparatet, ligesom modellen vil medføre, at der ikke er tilstrækkelig vandforsyning i Rougsø-Sønderhald.

Brandvæsen

Værnepligtige begik hærværk mod beredskabscenter

Da sommerens værnepligtige skulle hjemsendes efter seks måneder på Beredskabsstyrelsens center i Næstved, valgte en gruppe værnepligtige at smadre fem vinduer på beredskabscenteret. Sagen er blevet anmeldt til politiet, som imidlertid står på bar bund. Det er anden gang i år, at beredskabscenteret rammes af hærværk i forbindelse med hjemsendelsen af værnepligtige.

Brandvæsen

Stor usikkerhed om Falck-station i Kokkedal

Det er fortsat meget usikkert, om der vil blive bygget en ny Falck-station på Brønsholm Kongevej i Kokkedal. Falck-stationen skulle efter planen afløse de nuværende stationer i Hørsholm og Nivå, men protesterne fra naboerne i et nærliggende villaområde har været massive. De frygter, at Falck-stationen vil give store støjgener. I sidste uge sagde Fredensborg Kommunes økonomiudvalg ja til Falck-stationen, men nu siger sammenlægningsudvalget nej.