Google Maps
Brandvæsen

Lemvig Kommune vil investere 4,4 mio. kr. i nye brandkøretøjer

En større udskiftning af brandkøretøjerne hos Lemvig Brandvæsen er på vej. Næste år skal der indkøbes to autosprøjter, hvorefter der i 2013 udskiftes en tankvogn og en slangetender. Det vil i alt koste 4,4 mio. kr. I første omgang er det autosprøjter på brandstationerne i Lemvig og Thyborøn, som står til udskiftning. De er begge 23 år gamle, og Lemvig Kommune har afsat 1,8 mio. kr. til hvert af de nye køretøjer.

Brandvæsen

Stor udvidelse af beredskabsstationen i Roskilde

De seneste år har Roskilde Brandvæsen udvidet sine aktiviteter betydeligt, og nu er brandvæsenet løbet tør for garageplads på beredskabsstationen i Roskilde. Derfor investerer brandvæsenet 2,5 mio. kr. i en større udbygning af stationen. De nye aktiviteter hos Roskilde Brandvæsen består blandt andet af ambulancekørslen i Køge, Greve og Solrød kommuner, som brandvæsenet forrige år overtog fra Falck. Dertil kommer andre nye og indtægtsgivende aftaler med Region Sjælland.

Brandvæsen

Ulovligt at sende regninger for blinde alarmer videre til lejere

Hvis et brandvæsen modtager en blind alarm fra et lovpligtigt automatisk brandalarmeringsanlæg, der er installeret af et boligselskab, må brandvæsenet gerne sende en regning for udrykningen til boligselskabet. Derimod er det ulovligt, hvis boligselskabet sender regningen videre til den lejer, som var skyld i alarmen. Det fastslår den nye minister for by, bolig og landdistrikter.

Brandvæsen

Tænketank: Falck giver billigere brandslukning i Danmark

Danmark er blandt de billigste lande i den vestlige verden, når det gælder omkostningerne til brandslukning. Det viser den netop udkomne World Fire Statistics, som udgives af tænketanken The Geneva Association. Ifølge tænketanken kan årsagen til de lave omkostninger være, at Falck står for en stor del af brandslukningen, og at Falck har samdrift mellem brandslukning og andre opgaver som ambulancekørsel og autohjælp.

Google Streetview
Brandvæsen

Overvejer at bygge to nye brandstationer i Kolding Kommune

De nuværende brandstationer i Vamdrup og Stepping er begge uhensigtsmæssigt placeret, og da begge stationsbygninger desuden er i dårlig stand, overvejer Kolding Kommune at bygge to nye brandstationer. Det vil i alt koste ca. 9,4 mio. kr., og i første omgang skal kommunens beredskabskommission tage stilling til, om de nye stationer skal med i næste års budgetforhandlinger.