Google Maps
Brandvæsen

Grøn bølge til brandfolk kan forbedre dårlige afgangstider i Næstved

De seneste år har Næstved Brand & Redning konsekvent haft nogle af landets dårligste afgangstider, hvor kun godt halvdelen af brandudrykningerne afgår inden for de krævede 5 minutter. En væsentlig årsag til problemerne med at overholde 5-minutters-kravet er de trafikale forhold i området omkring brandstationen i Næstved, men nu vil brandvæsenet arbejde for at få etableret grønne bølger til deltidsbrandfolkene, så de bliver mødt af grønt lys i krydsene.

Brandvæsen

Køges brandberedskab flytter fra Falck-stationen

Forsvarsministeriets beslutning om ikke at afskaffe kravet til brandvæsenernes afgangstider i denne omgang har tvunget Køge Kommune til at opgive planerne om at samle hele kommunens beredskab på brandstationen i Lellinge. Men det betyder dog ikke, at beredskabet videreføres uændret. Det er således slut med brandslukning fra Falck-stationen på Tangmosevej – i stedet skal deltidsbrandfolkene i Køge have base hos det kommunale beredskab på Tigervej. Og så skal Falck ikke længere bemande et 3. slukningstog, men til gengæld får redningskorpset forlænget sin kontrakt med to år uden et udbud.

Brandvæsen

Nye garager og undervisningslokaler hos Roskilde Brandvæsen

Også på brandstationen i Roskilde skal gravemaskinerne i gang i den kommende tid. Selv om brandstationen i dag er på over 5.800 m2, er man løbet tør for plads, og om kort tid går håndværkerne i gang med at opføre 20 nye garagepladser. Senere skal brandvæsenet have en ny bygning i to etager, hvor der skal indrettes undervisningsfaciliteter – blandt andet med særlige lokaler til indsatsledertræning i planspil og dilemmaøvelser.

Google Maps
Brandvæsen

Vil have billigere brandslukning i den sydlige del af Aarhus

I dag har Aarhus Kommune kontrakt med Odder Brandvæsen om brandslukningen i den sydlige del af Aarhus Kommune. Men Aarhus Kommune mener, at Odder Brandvæsens pris for at dække et område med ca. 8.000 indbyggere er for høj, og derfor forhandles der nu om en ny aftale. Men samtidig har Aarhus Kommune indledt forhandlinger med Brand & Redning Skanderborg om en mulig overtagelse af opgaven, selv om det kan give længere udrykningstider.

Google Maps
Brandvæsen

Byggeprojekter på tre brandstationer

Tre af landets brandvæsener arbejder i øjeblikket med planer, der skal udbygge de lokale brandstationer. Hos Odsherred Brandvæsen skal der skaffes mere garageplads på brandstationen i Asnæs, Viborg Brandvæsen vil bygge en ny maskinhal på brandstationen i Viborg og Frederikshavn Brandvæsen vil have en servicehal i Frederikshavn.

Brandvæsen

Ingen større ændringer af dimensioneringen på Lolland

Den nuværende struktur med syv brandstationer videreføres i Lolland Kommunes nye dimensioneringsplan for beredskabet, der i det hele taget viderefører det eksisterende serviceniveau for det akutte beredskab. Beredskabsstyrelsen har da heller ikke haft indvendinger mod selve indholdet i planen, men på flere punkter er styrelsen og kommunen uenige om, hvilke oplysninger, som en dimensioneringsplan skal indeholde – og hvordan beredskabsloven skal fortolkes.

Brandvæsen

Sverige: To brandfolk dræbt ved ulykke under udrykning

To brandfolk på 32 og 43 år blev torsdag middag dræbt ved Smedjebacken i Sverige, da en autosprøjte forulykkede, mens den med udrykning var på vej til en soloulykke. Ulykken skete tilsyneladende ved, at autosprøjten under passagen af en lastbil kom ud i rabatten, hvorefter føreren mistede kontrollen over køretøjet, der ramte autoværnet i den modsatte side af vejen og væltede otte meter ned i en kløft. Tre andre brandfolk blev alvorligt kvæstede, men overlevede ulykken.

Brandvæsen

Mobilt sprinkleranlæg på demenscenter reddede ældre ægtepar

En kombination af årvågent personale og et effektivt mobilt sprinkleranlæg reddede forleden et ældre ægtepar fra en mindre brand på demenscenter Aalholmhjemmet. Københavns Brandvæsen har sat anlægget op for kommunens sundheds- og omsorgsforvaltning, og anlægget slukkede automatisk en brand i en tøjbamse på en kogeplade, før den nåede at udvikle sig.

Brandvæsen

Ekstremt vejr får Falck til at satse på skadeservice

Da Falck i 1993 købte Securitas af ISS-koncernen, overtog ISS samtidig størstedelen af Falcks aktiviteter indenfor følgeskadebekæmpelse. Siden da har Falck kun haft begrænsede aktiviteter på området, men udsigten til, at der fremover kommer flere ekstreme vejrsituationer, får nu Falck til at etablere sig på markedet for skadeservice, hvor redningskorpset er i gang med at opbygge en helt ny organisation.

Brandvæsen

Brandfolk skal gøre rent på brandstationerne for at undgå fyringer

Den nye dimensioneringsplan for Københavns Brandvæsen stod til at koste 22 brandfolk jobbet, men nu ser det ud til, at fyringerne kan undgås. Men prisen er, at de københavnske brandfolk må påtage sig en række nye opgaver, som kan give besparelser for brandvæsenet. Således bliver det fremover brandfolkene selv, som skal stå for rengøringen på de københavnske brandstationer – i stedet for et eksternt rengøringsfirma, som nu har fået opsagt sin kontrakt.