Brandvæsen

Stabilt overskud hos Samsø Redningskorps

Samsø Redningskorps, der blandt andet udfører brandslukning, ambulancekørsel og autohjælp, fik i det seneste regnskabsår et overskud på 1,2 mio. kr., og det er på niveau med året før. Samsø Redningskorps’ ledelse betoner da også, at redningskorpset er kommet ind i en fortsat god og stabil gænge, men at kvalitetssikringsarbejdet som led i en forestående akkreditering har krævet mange ressourcer og medført stigende omkostninger.

Brandvæsen

ISS vil opgive skadeservice

Mens Falck opruster på skadeserviceområdet, så vil markedslederen, ISS, helt opgive sine skadeserviceaktiviteter. ISS anser nemlig ikke længere skadeservice for at være en del af koncernens kerneforretning, og derfor er ISS Skadeservice blevet sat til salg. Indtægterne skal bruges til at nedbringe en kæmpegæld på 28 mia. kr., men indtil videre er det ikke lykkedes at finde en køber.

Brandvæsen

Skatteregler forhindrer brandvæsener i at hjælpe med at tænde juletræer

Igen i år har SKAT’s regler givet problemer for brandvæsener, der gerne vil hjælpe med den traditionelle tænding af kommunens juletræ. Hvis brandvæsenets stige anvendes til at hjælpe julemanden eller borgmesteren op til træets top, skal det nemlig efter reglerne udløse en stor regning til brandvæsenet. Årsagen er, at brandkøretøjer er afgiftsfritagede – og derfor kun må anvendes til brand- og redningsopgaver. Anvendes en stigevogn til at tænde et juletræ, kan det i yderste konsekvens medføre, at der skal betales fuld afgift af køretøjet.

Brandvæsen

200 røgalarmer blev sat op i københavnske ældreboliger

I den seneste uge er børnebørn, kendisser og andre hverdagshelte blevet opfordret til at hive trappestigerne og boremaskinerne frem og sætte røgalarmer op hos de ældre. Det er sket som led i kampagnen ”Giv farmor en røgalarm”, som siden 2007 er gennemført hvert år. I år er det kommunerne Stevns, Faxe, Køge, Næstved, København, Egedal, Roskilde, Odense, Faaborg-Midtfyn, Tønder, Haderslev, Favrskov og Thisted, som har haft særlig fokus på røgalarmer, og i København satte brandvæsenet som led i kampagnen 200 røgalarmer op i udvalgte ældreboliger.

Brandvæsen

Falck-chef bliver ny beredskabschef i Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune har ansat 37-årige Jarl Vagn Hansen som ny beredskabschef. Han tiltræder 1. januar 2013. Jarl Vagn Hansen kommer fra en stilling som brand- og kontraktchef ved Falcks Region Midt – en stilling, han har beklædt siden januar 2008. Før da var han sikkerhedschef ved LM Glasfiber i Lunderskov og i en længere årrække stationsleder i Falck. Jarl Vagn Hansen fik jobbet foran 13 andre ansøgere.

Brandvæsen

Nye brandstationer på Bornholm blev alt for dyre

Indretningen og ombygningen af tre brandstationer på Bornholm har udløst en ekstraregning til de bornholmske skatteydere på 1,7 mio. kr. Især den nye brandstation i Rønne er blevet langt dyrere end ventet: Stationen har kostet godt 3 mio. kr., og det er 1,2 mio. kr. mere end det oprindelige budget. Også en større ombygning af brandstationen i Aakirkeby er blevet næsten dobbelt så dyr som budgetteret, mens budgetoverskridelsen for brandstationen i Allinge er relativt beskeden.

Brandvæsen

Udrykningsfotograf skal to år i fængsel

Den 28-årige udrykningsfotograf mv. Ole Eli Christiansen fik ikke noget ud af at anke en dom for bedrageri i millionklassen. Fotografen, der især er blevet kendt for hjemmesiderne ”Det Sorte Register” og “Politiet dummer sig” samt senest en strid med Redningskorps Danmark, har i Vestre Landsret fået stadfæstet en dom på to år for bedrageri og for at udgive sig for at være politimand. Selv hilser Ole Eli Christiansen dommen velkommen – den sikrer nemlig, at han får mad på bordet.

Brandvæsen

Brandfolk: Budgetanalysen er præget af manglende indblik i beredskabet

Deloittes meget omtalte budgetanalyse af beredskabet lyser langt væk af manglende indblik i – og manglende forståelse for – hvordan det danske beredskab virker. Det mener Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk, som dog også mener, at analysen indeholder nogle interessante elementer. Blandt andet betegner deltidsbrandfolkenes organisation det som en spændende tanke at lade beredskabet overgå til staten.

Brandvæsen

Mor og søn anholdt efter trusler mod brandfolk

En 20-årig mand og hans 43-årige mor blev lørdag morgen anholdt, efter at de havde truet brandfolk med en spade og desuden brugt spaden til at slå på brandkøretøjerne. Det skete under en brand på en nedlagt landbrugsejendom ved Hobro. Politiet har ikke nogen forklaring på mor og søns aggressive opførsel, og de er nu løsladt igen – men de sigtes sigtet for at have hindret brandfolkene i at udføre deres arbejde.