Brandvæsen

Strid mellem brandvæsen og hovedentreprenør bag ny brandstation

Østjyllands Brandvæsens nye brandstation i Aarhus Nord er hårdt ramt af problemer med kvaliteten af byggeriet. Mange af problemerne er så alvorlige, at de har givet udfordringer for brandfolkenes trivsel og arbejdsmiljø, så nu har brandvæsenet valgt at afhjælpe de mest generende mangler for egen regning, inden de juridiske mellemværender med hovedentreprenøren er afklaret.

Brandvæsen

Storbrand på Studstrupværket gav udgifter på 1,9 mio. kr. for brandvæsen

Sidste efterår kæmpede brandfolk i 29 døgn med at slukke en brand i 55.000 tons træpiller i en silo på Studstrupværket. Nu viser en opgørelse, at den omfattende brand medførte ekstraordinære udgifter på godt 1,9 mio. kr. for Østjyllands Brandvæsen. Det fælleskommunale brandvæsens ejerkommuner vil dog dække udgifterne, fordi branden betegnes som en ekstraordinær hændelse.

Brandvæsen

Dansk beredskabsindsats i jordskælvsramt Tyrkiet forlænges

I 12 dage har specialister fra Beredskabsstyrelsen arbejdet i det jordskælvsramte Tyrkiet. Nu forlænges missionen. Fredag udsendte Beredskabsstyrelsen således to medarbejdere, som skal overtage for den nuværende holdleder og en tekniker. Den følgende uge vil dele af holdet blive udskiftet, og bidraget fortsætter dermed med friske kræfter.

Brandvæsen

Debat: Betalingen til deltidsbrandfolk er urimeligt lav

Landets deltidsbrandfolk står til rådighed året rundt, men grundlønnen, vagtbetalingen og øvelsesbetalingen ligger på et alt for lavt niveau hos både de kommunale beredskaber og Falck. Det bør der gøres noget ved, næste gang der skal forhandles overenskomst. Det skriver Lars Juul, der er tillidsrepræsentant ved brandstationen i Slagelse, i dette debatindlæg.

Brandvæsen

Stor ekstraregning på vej for nordsjællandsk brandslukning

Efter flere år med ledelsesmæssig turbulens har økonomistyringen tilsyneladende sejlet, og der mangler nu 6,5 mio. kr. på budgettet, hvis Frederiksborg Brand & Redning skal kunne leve op til den risikobaserede dimensionering. Det vurderer den lokale beredskabskommission, som samtidig slår fast, at det på kort sigt ikke vil være forsvarligt at finde pengene ved at ændre dimensioneringen.

Brandvæsen

Vil forbyde PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser

Miljøministeren vil indføre et forbud mod markedsføring og brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Det sker for at imødegå nye tilfælde som i Korsør, hvor folk spiste kød med høje mængder PFAS, der stammede fra den nærliggende brandskole. EU vil også indføre et forbud, men et dansk forbud vil kunne træde i kraft tidligere.

Brandvæsen

Tankvogn på flådestation skal sikre hurtigere brandudrykninger

I Korsør arbejder tre af de lokale deltidsbrandfolk på byens flådestation. Men kørevejen til Falcks brandstation er så lang, at det kniber for dem at nå med på udrykningerne indenfor de krævede 5 minutter. Så nu er flådestationen også blevet brandstation, ”Station Flåden”. I første omgang er der udstationeret en transportvogn, men den suppleres om kort tid med en tankvogn, der kan køre direkte til brandstederne.

Brandvæsen

Se billederne: Redningsfolk knoklede i døgndrift efter sønderjysk jordskælv

Masser af tilskadekomne og indespærrede, et afsporet tog, kollapsede huse og smadrede biler, der lå i en bunke helt op til 1. sals højde. Det var bare nogle få af de strabadser, der i weekenden udfordrede 150 redningsspecialister fra Italien, Frankrig, Tjekkiet og Aserbajdsjan. De mange redningsfolk var samlet til en stor katastrofeøvelse i Tinglev, hvor scenariet var et jordskælv.