Brandvæsen

Mandskabsmangel: Lukkedage på brandstation

Akutte bemandingsproblemer på Bornholms Brandvæsens hjælpebrandstation i Aakirkeby fører nu til, at brandstationen i den kommende tid i perioder ikke vil kunne rykke ud. Der er nemlig kun én holdleder på stationen, og derfor må nabostationerne indtil videre dække en del af beredskabet.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Beredskabskommission klager over bilinspektør

Efter den tragiske ulykke ved Mårup, hvor en brandmand mistede livet, udtalte en bilinspektør til den lokale TV-station, at høj fart formentlig var årsag til ulykken. Og den udtalelse får nu beredskabskommissionen for Syddjurs og Norddjurs kommuner til at klage til Østjyllands Politi. Kommissionen mener ikke, at bilinspektøren burde udtale sig, når ulykkens årsag ikke er afklaret.

Brandvæsen

Får penge til videreudvikling af 112-app

112-app’en, som blev lanceret i 2013, er allerede blevet downloadet over 400.000 gange. Og nu får parterne bag app’en – Geodatastyrelsen, Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen – yderligere midler til at videreudvikle app’en, så den kan hjælpe endnu flere med at få hurtig hjælp i nødsituationer.

Brandvæsen

Forsvarets helikoptere er nu koblet på SINE

I 2010 overgik beredskaberne på jorden officielt til det fælles radionet SINE. Nu er også det såkaldte AGA-net (Air-Ground-Air) godkendt og klar til brug. Det betyder, at forsvarets helikoptere nu også kan anvende SINE, og dermed kan det samlede nationale beredskab kommunikere på SINE-radioer ved tværgående indsatser.

Brandvæsen

Ny vagtcentral er IP-baseret

Fjernstyret alarmovervågning, mere præcis lokalisering af ABA-alarmer, bedre overblik over opgaverne under større hændelser og mulighed for at overvåge brand- og indbrudsalarmer i andre kommuner. Det er bare nogle af de fordele, der følger med en ny vagtcentral hos Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab.

Brandvæsen

Brandmand sigtet for uagtsomt manddrab

En brandmand fra Fredericia Brandvæsen er blevet sigtet for uagtsomt manddrab. Det sker efter en alvorlig ulykke i januar, hvor en 68-årig kvinde blev dræbt, da en bil, som hun var passager i, blev påkørt af en autosprøjte fra brandvæsenet. Politiet understreger, at sigtelsen er almindelig procedure ved ulykker med dødelig udgang.