Brandvæsen

Ny bro fik beredskabspris

En bro, der selv slår alarm til brandvæsenet. En bro, der sender SMS til beredskabet, hvis den er lukket, så andre ruter kan benyttes. En bro med punktslukningsanlæg og gennemtrænede beredskabsplaner. Den nye Odins Bro i Odense har hævet overliggeren for brandsikkerhed, og derfor modtog broen Odense Kommunes årlige beredskabspris.

Google Maps
Brandvæsen

Favrskov går sammen med Randers, Norddjurs og Syddjurs i nyt beredskab

Endnu et nyt beredskab ser ud til at være på plads. Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner har længe været enige om at gå sammen, og Favrskov Kommune er nu på vej til at blive en del af dette beredskab. Favrskov havde også mulighed for at vælge at indgå i Silkeborg og Viborg kommuners fælles beredskab, men det er fravalgt. Mariagerfjord vil ikke med i det nye beredskab.

Brandvæsen

Beredskabschefer: Vi kan ikke opfylde sparekrav

Tre ud af fire beredskabschefer tror ikke på, at det bliver muligt at finde de krævede besparelser på 325 mio. kr. i de to næste år. Det viser en ny undersøgelse, der dog også viser, at et stort flertal af beredskabscheferne synes, at større, tværkommunale beredskabsenheder er en god idé, og at de fleste beredskabschefer er klar til at lade kommunerne overtage statslige opgaver.

Brandvæsen

Borgmester: Nordsjælland skal kun have ét beredskab

Det kommende beredskabssamarbejde mellem Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Furesø og Gribskov kommuner er for småt. Det mener Egedals borgmester, Villy Eliasen (V), der ønsker et samlet beredskab for hele Nordsjælland. Dermed vil man få et mere robust og stærkt beredskab, der kan sætte massivt ind ved større indsatser, siger borgmesteren.

Brandvæsen

Brandvæsen: Tysk assistance nåede hurtigt frem

Allerede 34 minutter efter alarmeringen nåede assistancen fra Tyskland frem, da Tønder Brandvæsen i august valgte at hente hjælp i Niebüll under omfattende oversvømmelser i Tønder by. Det fremgår af en redegørelse fra KL og Tønder Kommune, efter at der har været rejst kritik af, at brandvæsenet ikke rekvirerede Beredskabsstyrelsen fra Haderslev.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen skal stå for bekæmpelse af rotter

Odder Brandvæsen står i dag for en række andre opgaver udover selve beredskabet, f.eks. tyverialarmer i offentlige institutioner, nødreparationer og udkørsel af hjælpemidler i plejesektoren uden for åbningstiden. Og nu får brandvæsenet så endnu en opgave: Fremover er det brandvæsenet, som får ansvaret for bekæmpelse af rotter i kommunen.

Brandvæsen

Nye omkørselsruter skal mindske motorvejskøer ved uheld

Bilister skal fremover guides hurtigere uden om uheld på motorvejen. Derfor lancerer Vejdirektoratet sammen med tolv kommuner nu 19 nye omkørselsruter, der mindsker kø, og i stedet leder bilisterne hurtigt uden om uheldene. Omkørselsruterne er en udbygning af samarbejdet mellem politi, kommuner og Vejdirektoratet for at skabe bedre forhold for trafikanterne.