Brandvæsen

Nordsjællandske kommuner overvejer kæmpe beredskabsfusion

Onsdag gik ni hovedstadskommuner sammen om at skabe landets største beredskab, og nu kan endnu et kæmpe-beredskab være på vej. Det er de 11 nordsjællandske kommuner, som arbejder videre med en model, hvor de seks vestlige kommuner indtræder i det nystiftede Nordsjællands Brandvæsen i stedet for at etablere deres eget beredskab.

Brandvæsen

Ni hovedstadskommuner skaber Danmarks største beredskab

Borgmestrene i Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Frederiksberg og København har netop aftalt, at de vil anbefale et nyt, fælles beredskab for de ni kommuner. Beredskabet vil dække godt 900.000 borgere og dermed blive landets største. Det fælles beredskab skal være på plads 1. januar 2016, og beredskabsopgaverne vil komme i udbud.

Brandvæsen

Fagforening: Forsvarsministeren taler uden om

Forsvarsminister Nicolai Wammen har været hurtig til at afvise kritik af det fremtidige beredskabs evne til at klare f.eks. store storme. Men formanden for Centralforeningen for Stampersonel (CS) mener ikke, at ministerens argumenter hænger sammen med virkeligheden. ”Ministen bør lytte til de faglige eksperter”, siger CS-formand Jesper K. Hansen.

Brandvæsen

Tre kommuner forlader planlagt københavnsk beredskabssamarbejde

Kommunerne Vallensbæk, Ishøj og Høje Taastrup kommer alligevel ikke til at indgå i et fælles storkøbenhavnsk beredskab. I stedet har de tre kommuner besluttet at kigge mod vest, hvor de kommer til at indgå i et af de fire beredskaber i Region Sjælland. Det er mere logisk end et storkøbenhavnsk beredskab, siger borgmester. Dermed ser den nye beredskabsstruktur på Sjælland ud til at være på plads.

Brandvæsen

Minister: Beredskab kan også klare storme efter nedskæringer

I de kommende års skal der spares store beløb på det samlede beredskab, og i løbet af 2015 skal der tages stilling til, hvordan det statslige beredskab fremover skal se ud. Men de seneste storme, hvor beredskabet har været på hårdt arbejde, får ikke forsvarsministeren til at ryste på hånden: Der vil ifølge ministeren fortsat være et stærkt beredskab efter besparelser og reform.

Brandvæsen

Ingen brandfolk til nytårsparade

Der var ikke mødt en eneste af Store Heddinges deltidsbrandfolk op, da den traditionelle nytårsparade for beredskabet i Stevns Kommune blev afholdt på brandstationen på Nørregade i Store Heddinge. Brandfolkene fra Falck i Hårlev, der for første gang deltog i nytårsparaden på nabostationen, var derfor alene om at repræsentere kommunens brandfolk.