Brandvæsen

1.000 røgalarmer skal øge brandsikkerheden hos udsatte borgere

For at undgå brande har Socialforvaltningen i Københavns Kommune indgået et samarbejde med initiativet Brandsikker Bolig og anskaffet 1.000 røgalarmer, der lige nu er i gang med at blive sat op af boligrådgivere og vejledere. Det er nemlig især udsatte og ældre borgere, der er i fare for at brænde inde, og personlige forhold som medicinpåvirkning og alkoholmisbrug øger risikoen.

Brandvæsen

Stjal autosprøjte og kørte galt

Falck i Stenløse har i dag fået stjålet en autosprøjte, og tyvene er efterfølgende kørt galt på Frederikssundsvej i Ølstykke. Ifølge de foreløbige oplysninger har den stjålne autosprøjte påkørt en personbil, der fik store skader, og en lysmast, og flere personer er kommet til skade – men angiveligt kun med lettere kvæstelser.

Google Maps
Brandvæsen

Fælles beredskab i Nordsjælland opgives efter uenighed mellem kommunerne

Nordsjælland får alligevel ikke ét fælles beredskab. Det står klart, efter at de vestlige og østlige kommuner har måttet opgive at blive enige om strategien for et samlet nordsjællandsk beredskab. Det er især spørgsmål om, hvor meget serviceopgaver skal fylde i beredskabet, og om de operative opgaver skal udliciteres, som får de to grupper af kommuner til at gå hver til sit.

Brandvæsen

Nyt brandvæsen vil halvere antallet af indsatsledere

Det nye Sydvestjysk Brandvæsen, der dækker kommunerne Fanø, Esbjerg og Varde, skal spare 5 mio. kr., og en del af besparelsen planlægges hentes ved at halvere antallet af indsatsledere. Fremover skal der kun være to indsatsledervagter mod i dag fem, men der bliver dog også en mulighed for at etablere indsatsledervagt på Fanø i forbindelse med f.eks. storme.

Brandvæsen

Mange danskere bliver ramt af brand i hjemmet

Omkring 360.000 danskere har oplevet brand i eget hjem inden for de seneste fem år. Det viser en ny undersøgelse fra TrygFonden, Beredskabsstyrelsen og Energistyrelsen, der opfordrer danskerne til at brandsikre deres bolig blandt andet ved at sætte røgalarmer op. Især såkaldte ”happy fires” har mange danskere oplevet.

Brandvæsen

Brandvæsens adgang til nøglebokse hjalp politiet efter terrorangreb

Københavns Brandvæsen kender København på en anden måde end politiet, og brandvæsenet kan trække på nogle andre ressourcer end politiet. Det viste sig under indsatsen efter terrorangrebene i februar, hvor brandvæsenet sørgede for, at politiet fik adgang til nøglebokse og kontaktoplysninger, så politiet kunne komme ind og foretage eftersøgninger i nærheden af gerningsstederne.

Brandvæsen

Sammenbrud i forhandlinger om vagt i Beredskabsstyrelsen

Forhandlinger om de vagter, som gennemføres i Beredskabsstyrelsens operative del, er brudt sammen. Beredskabsstyrelsen og fagforeningerne havde ellers i længere tid forhandlet om en løsning, som kunne lovliggøre de nuværende vagtformer, men efter sammenbruddet i forhandlingerne skal vagterne i stedet omlægges, så de følger hviletidsreglerne.

Brandvæsen

IT-direktør bliver chef for det nordjyske beredskab

Det nye nordjyske beredskab, som er under etablering, har ansat sin direktør. Valget er faldet på direktøren for KMD’s borgernære softwareløsninger, Bjarne Grøn. Kommunerne har ved ansættelsen lagt vægt på den store erfaring i offentlige beslutningsprocesser, som Bjarne Grøn har i kraft af et tæt samarbejde med kommuner, regioner og statslige institutioner.