Google Maps
Brandvæsen

Ebeltoft-brandfolk fastholder opsigelser

Et dialogmøde med borgmester og beredskabsdirektør har ikke fået ni deltidsbrandfolk fra Ebeltoft til at skifte mening: De har besluttet at fastholde deres opsigelser, og det indebærer, at der fra 1. april 2016 kun vil være fem deltidsbrandfolk i Ebeltoft. Beredskabet vil søge at løse bemandingsproblemerne ved at trække på assistance fra nabostationerne.

Brandvæsen

Ikke udsigt til hurtig politisk aftale om beredskabet

Ved årsskiftet udløb den politiske aftale om redningsberedskabet. Aftalen blev indgået i december 2014, og partierne aftalte dengang, at der i 2015 skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, som skulle give mulighed for at indgå en flerårsaftale om beredskabet. Sådan er det imidlertid ikke gået, og forsvarsministeren vil først indlede drøftelser om en ny aftale ”i løbet af de kommende måneder”.

Brandvæsen

Effektiviseringer skal få økonomien til at hænge sammen i Slagelse

Efter at Slagelse Kommune har besluttet at forlade Vestsjællands Brandvæsen, skal kommunens beredskab nu finde besparelser på 2,5 mio. kr. i et samlet budget på godt 13 mio. kr. På kort sigt forventer beredskabet, at man kan finde de krævede besparelser gennem effektiviseringer, bl.a. ved at undlade at genbesætte stillinger. Men fra 2017 skal der kigges på serviceniveauet.

Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen flytter fra nyetableret hovedsæde

Vestsjællands Brandvæsen blev fra årsskiftet etableret med hovedsæde på det tidligere rådhus i Svebølle. Her er brandvæsenets ledelse, administration og vagtcentral placeret, men medarbejderne bør nok beholde flyttekasserne. Efter at Slagelse Kommune er udtrådt af samarbejdet, har beredskabskommissionen nemlig besluttet, at hovedsædet skal flyttes til brandstationen i Kalundborg.

Brandvæsen

Landets næststørste beredskab har fået sin første formand

Selv om Brand & Redning Sønderjylland kun omfatter tre kommuner, så er det – målt på antallet af stationer – landets næststørste. Det fælles beredskab for Haderslev, Aabenraa og Tønder kommuner blev etableret den 1. januar 2016 med hovedsæde i Tinglev, og mandag aften blev der holdt det første møde i beredskabskommissionen. Her blev Haderslevs borgmester valgt til formand.