Google Maps
Brandvæsen

Østsjællands Beredskab venter to år med millionunderskud

Både i 2016 og 2017 vil Østsjællands Beredskab få et stort millionunderskud. Men derefter forventer beredskabet, at der efter et udbud kan opnås så store besparelser på især de nuværende Falck-kontrakter, at der kan sendes betydelige beløb retur til ejerkommunerne. Det er dog også en forudsætning, at kommunerne fortsætter med at give beredskabet lukrative serviceopgaver.

Brandvæsen

Brandvæsen i hård strid med Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsens holdninger mangler faglig dokumentation, er ikke faktuelt underbyggede og har ikke hjemmel i lovgivningen. Så hård er kritikken fra Trekantområdets Brandvæsen, efter at Beredskabsstyrelsen på en række punkter underkender brandvæsenets nye dimensioneringsplan. Der lægges op til voldsomme nedskæringer i beredskabet, og det bekymrer Beredskabsstyrelsen.

Brandvæsen

Personale i ungdomsbrandkorps skal nu have børneattest

Flere og flere beredskaber etablerer ungdomsbrandkorps, og fra månedsskiftet er reglerne blevet ændret, således at beredskaberne nu skal indhente en såkaldt børneattest, når der ansættes instruktører og øvrige medarbejdere i ungdomsbrandkorpsene. En børneattest er en straffeattest, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år.

Brandvæsen

Håber at beredskabet får del i midler til national sikkerhed

Efter terrorangrebene den 11. september 2001 fik det danske beredskab tilført ekstra midler til at imødegå følgerne af terrorangreb. Men de seneste års terrorangreb i Europa har understreget, at beredskabet nu har behov for beskyttelsesudstyr og opdateret viden om, hvordan terrorangreb udføres. Derfor håber Danske Beredskaber, at regeringens pulje til styrkelse af national sikkerhed også vil give mulighed for mere effektivt at redde menneskeliv ved terror.

Brandvæsen

Brandfolk fastklemt da tankvogn forulykkede

To brandfolk fra Falck i Tarm blev fredag eftermiddag fastklemt, da deres tankvogn forulykkede på vej til et trafikuheld. Tankvognen måtte i en rundkørsel i Tarm by vige for en bil, og det førte til, at tankvognen – der med fyldt tank vejer ca. 16 tons – væltede i grøften og slog en kolbøtte. De to brandfolk blev frigjort af deres kollegaer og kørt til tjek på sygehuset.

Brandvæsen

Opgiver millionbesparelser på beredskab

Beredskabet i Slagelse ser ud til at slippe for den besparelse på 1,6 mio. kr., som byrådet ellers havde pålagt beredskabet. Besparelsen ville medføre en kraftig reduktion i det operative beredskabs serviceniveau, og den reduktion ønsker kommunens beredskabskommission ikke at gennemføre. I stedet vil man ved de kommende budgetforhandlinger søge at øge beredskabets økonomiske ramme.