Autohjælp

Nyt lovforslag vil give bedre muligheder for at fjerne køretøjer efter trafikuheld

Et nyt lovforslag skal give myndighederne bedre muligheder for at rydde hurtigt op efter trafikuheld og andre trafikfarlige hændelser. Lovforslaget vil således udvide mulighederne for at fjerne henstillede køretøjer, som er farlige for trafikken. For at forebygge påkørsel af afspærringsvogne og mandskab vil lovforslaget desuden skabe mulighed for, at myndighederne straks kan regulere færdslen, herunder midlertidigt nedsætte hastighedsgrænsen. 

Autohjælp

Falck fortsætter med at tabe omsætning på autohjælpsområdet

Tidligere havde de fleste danskere et abonnement på autohjælp hos Falck, men autohjælp er i stigende grad blevet noget, som indgår i forsikringer, bilkøb, leasingaftaler og lignende. Det kan mærkes hos Falck, der sidste år tabte 130 mio. kr. i omsætning i den danske assistanceforretning. Faldet skyldes også, at færre rekvirerede autohjælp mod betaling under pandemien.

Autohjælp

Viking taber atter et stort millionbeløb i Danmark

Den norskejede autohjælpskoncern Viking havde i 2020 endnu et dårligt år i Danmark. Det danske datterselskab fik således et underskud på 9,7 mio. kr., hvilket er på niveau med underskuddet året før. Viking har 38 ansatte på hovedkontoret i Danmark, og i 2020 blev lønudgifterne reduceret med en tredjedel.

Autohjælp

Forsvaret sender fire-årig autohjælpskontrakt i udbud

En af de større autohjælpskontrakter i Danmark er nu sendt i udbud. Det er Forsvaret, som ønsker at indgå en fire-årig kontrakt på autohjælp til Forsvarets køretøjer i Danmark og resten af Europa. Den kommende leverandør skal kunne tilbyde autohjælp til alle hjulkøretøjer med en brutto køretøjsvægt på op til 110.000 kg.

Autohjælp

Her er de danske virksomheder med udrykningstilladelse i 2021

Der er i år 119 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er tre færre end sidste år. Desuden har 59 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer, hvilket er en enkelt mere end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for at udstede udrykningstilladelser.

Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp klarede sig godt igennem pandemiens første år

COVID-19-pandemien kunne mærkes hos SOS Dansk Autohjælp, der i 2020 fik en nedgang i omsætningen fra 444 mio. kr. til 425 mio. kr. Men overskuddet steg fra 10 mio. kr. til 23 mio. kr. takket være en kraftig reduktion af omkostningerne. Moderselskabet er dog hårdt ramt af den fejlslagne kontrakt på COVID-19-kviktest, som vil få ”markant negativ indflydelse” på regnskabet i år.

Autohjælp

Falck og Redning Danmark opsiger samarbejdsaftale

Falck og Redning Danmark har opsagt den samarbejdsaftale, som i 2017 gjorde Redning Danmark til Falcks primære underleverandør på autohjælpsområdet. Det sker efter stor uenighed mellem parterne, hvor Redning Danmark endte med at anlægge sag mod Falck med et krav om 80 mio. kr. Fremover vil det være op til de enkelte stationer under Redning Danmark at forhandle egne aftaler med Falck.

Autohjælp

Forsvaret starter forberedelserne til stort autohjælpsudbud

Endnu en stor autohjælpskontrakt er på vej i udbud. Denne gang handler det om autohjælp til Forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer i Danmark samt i forbindelse med Forsvarets rejser i Europa. Der er tale om en rammeaftale med en anslået værdi på 8,5 mio. kr., og i første omgang ønsker Forsvaret at undersøge markedet. Selve udbuddet planlægges at starte i maj.

Autohjælp

Ny kontrakt indebærer køb af 30 nye TMA-vogne

Den nye aftale mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Falck om håndtering af akutte hændelser på motorvejene indebærer, at der 6-8 måneder efter kontraktstart vil være 30 nye TMA-vogne i drift. TMA-vognene er solide afmærkningsvogne, der er forsynet med tykke stødpuder bagpå. Det giver en markant bedre beskyttelse af indsatspersonalet, der arbejder på vejen.