Travleste autohjælpsdag nogensinde
SOS Internationals vagtcentraler for vejhjælp i Aarhus, Stockholm, Oslo og Helsinki havde onsdag den 3. januar 2024 den travleste dag nogensinde, målt i antallet af opkald til vagtcentralerne. I alt modtog vagtcentralerne over 18.000 opkald fra svenske, danske, norske og finske bilister med behov for vejhjælp. Det er det højeste antal opkald i SOS Internationals 63-årige historie.