Autohjælp

Dansk Autohjælp: Nødvendigt at tilpasse kapaciteten

Dansk Autohjælp havde i 2010 et meget højt aktivitetsniveau på grund af den hårde vinter, og derfor har det været nødvendigt at tilpasse kapacitetsniveauet i 2011. Det fortæller adm. direktør Niels Krag Printz fra Dansk Autohjælp, som oplyser, at antallet af assistancer i 4. kvartal faldt med hele 38 procent, og at det gav behov for en række besparelser på Dansk Autohjælps hovedkontor og på stationerne.

Autohjælp

Dansk Autohjælp-station i dyb krise

Selskabet bag en af Dansk Autohjælps største stationer, Dansk Autohjælp Vestegnen i Glostrup, er i en så dyb krise, at ejerne vurderer, at der er ”betydelig tvivl” om selskabets mulighed for at overleve. Det sker efter et katastrofalt 2011, hvor selskabet tabte hele sin egenkapital. Ifølge ledelsen skyldes de økonomiske problemer, at Dansk Autohjælp har besluttet at nedsætte afregningen pr. assistance, og dermed har et uændret antal assistancer resulteret i mærkbart lavere indtægter.

Autohjælp

SOS International overtager Dansk Autohjælp

Konkurrencen på det danske marked for beredskabsydelser bliver nu kraftigt intensiveret, efter at SOS International overtager Dansk Autohjælp. SOS International driver i forvejen akutlægehelikopteren i Karup, og med købet af Dansk Autohjælp får man adgang til et landsdækkende stationsnet. Selskabet bebuder da også, at man over tid vil tilbyde en bredere produktpalette.

Autohjælp

Rednings-Ringen fordobler sit overskud

2011 blev et godt år for Rednings-Ringen i Lemvig, som mere end fordoblede sit overskud. Redningskorpset, der har 24 fuldtidsansatte og 16 køretøjer, øgede sin bruttofortjeneste til 13,4 mio. kr., og året sluttede med et overskud på 1 mio. kr. mod 0,4 mio. kr. i 2010. Rednings-Ringen har i 2011 nedsat sin aktiekapital og i den forbindelse udbetalt 3,8 mio. kr. til ejerne.

Autohjælp

Pænt overskud hos Ærø Redningskorps

Det er en pæn forretning at drive et traditionelt ø-redningskorps med brandslukning, ambulancekørsel, autohjælp, sygetransport – og vognmandsforretning. Det demonstrerer Ærø Redningskorps endnu engang med et solidt overskud på 1,2 mio. kr. og en egenkapital, der placerer det lille redningskorps som en af de mest solide virksomheder indenfor det danske beredskab.

Autohjælp

Dieseltyverier giver flere autohjælpsopgaver

Dieselprisen er på himmelflugt, og hos Dansk Autohjælp kan man tydeligt mærke en af konsekvenserne: Selskabet får stadig flere sager med bilister, som har fået stjålet diesel fra deres parkerede biler. Brændstoftyvene går nemlig ikke længere kun efter private olietanke, nu kan heller ikke almindelige bilister vide sig sikre.

Autohjælp

Reddere strejkede i protest mod nedslidt station

Falck-stationen i Hjørring er nedslidt, og især køkken, baderum samt opholds- og hvilerum er i dårlig stand. Det mener stationens reddere, som onsdag morgen besluttede at nedlægge arbejdet i protest mod de dårlige forhold på stationen. Falck-ledelsen mener, at der har været tale om en kommunikationsbrist, og efter at ledelsen havde lovet at udarbejde en opdateret tidsplan for en renovering af stationen, genoptog de 70 strejkende reddere arbejdet.

Autohjælp

FDM taber stadig penge på autohjælp

FDM’s aktiviteter indenfor autohjælp giver fortsat ikke overskud. FDM udbyder autohjælp i samarbejde med Dansk Autohjælp, og kunderne er primært FDM’s medlemmer samt bilimportører og bilforhandlere, der sælger de såkaldte mobilitetsgarantier til deres kunder. Sidste år gav autohjælpen imidlertid et driftsunderskud på 2 mio. kr., hvilket er omkring en halv million kr. dårligere end i 2010.

Google Maps
Autohjælp

Falck-omsætning på 5,5 mia. kr. i Danmark

Væksten inden for Falcks danske brand- og ambulanceaktiviteter er stort set gået i stå, men samlet set lykkedes det sidste år for Falck at øge den danske omsætning fra 5,3 til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 3,2 procent. Samtidig steg driftsoverskuddet til 569 mio. kr., og det gør de danske aktiviteter til nogle af de mest lønsomme i Falck-koncernen, der nu har aktiviteter i 34 lande.