Autohjælp

Ny europæisk alliance skal give flere autohjælpskunder til Falck

Tidligere havde næsten alle danske husstande et autohjælpsabonnement hos f.eks. Falck eller Dansk Autohjælp. Men i dag er det ofte bilproducenter og forsikringsselskaber, som tilbyder autohjælpsabonnementerne til deres kunder – med anvendelse af et autohjælpsselskab som leverandør. Det er baggrunden for, at Falck nu er gået med i en europæisk alliance, der skal byde på store autohjælpskontrakter.

Autohjælp

Autohjælpskøretøjer får fremover magnetskilte med Falck-logo

Fremover vil det være køretøjer fra Redning Danmark, der rykker ud, når Falcks kunder tilkalder assistance til busser, lastvogne og andre tunge køretøjer. I praksis sker det ved, at Redning Danmarks køretøjer får monteret et magnetskilt med Falcks logo, når turen går til Falck-kunder. De Falck-reddere, som i dag har mindst 50 pct. af deres vagter på sværvogne, virksomhedsoverdrages til Redning Danmark fra november.

Autohjælp

Redning Danmark skal køre autohjælp for Falck

En del af Falcks autohjælpsopgaver i Danmark skal fremover varetages af det nyoprettede Redning Danmark, der består af 20 stationer, som tidligere var en del af Dansk Autohjælp. Falck skal fortsat udføre størstedelen af autohjælpsopgaverne selv, men medarbejdere fra Falcks sværvognsforretning flytter fra Falck til Redning Danmark. Redning Danmark overtager desuden opgaver fra andre underleverandører, som Falck i dag benytter.

Autohjælp

Større autohjælpskontrakt i udbud

En af de større autohjælpskontrakter i Danmark er blevet sendt i udbud. Det er Forsvaret, som udbyder autohjælpen til køretøjer med 20.000 brugere. Der er tale om en fire-årig kontrakt med en kontraktværdi på ca. 5 mio. kr., der sidste år omfattede næsten 600 assistancer til Forsvarets køretøjer, som har en totalvægt på helt op til 110 tons.

Autohjælp

Chefen for Redningsgruppen skal fire år i fængsel

Chefen for den konkursramte virksomhed Redningsgruppen, den 45-årige Henrik Kalmer, skal fire år i fængsel, efter at han er blevet fundet skyldig i en særlig grov form for skyldnersvig, dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Redningsgruppen havde ambitioner om blive en stor aktør indenfor ambulancekørsel, brandslukning og autohjælp, men det endte med konkurs i 13 selskaber.

Autohjælp

18 stationer bryder med Dansk Autohjælp – og danner ny konkurrent

Konkurrence på det danske marked for autohjælp bliver yderligere skærpet, når 18 stationsejere forlader SOS Dansk Autohjælp og stifter en ny virksomhed, der vil udbyde landsdækkende autohjælp fra 20 stationer. Den nye virksomhed, Redning Danmark, vil koncentrere sig om erhvervskunder, og blandt stifterne er flere af dem, der i sin tid var med til at stifte Dansk Autohjælp.

Autohjælp

Topfolk fra Totempo slipper for straf i svindelsag

Tre topfolk fra autohjælpsfirmaet Totempo, der gik konkurs i 2009, er i dag blevet frifundet ved retten i Roskilde. De var tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor forskellige leasingselskaber har lidt et tab på i alt 291 mio. kr. Det var især manglende dokumentation for det leasede materiel, som førte til frifindelsen, der dog også var stærkt påvirket af, at politiet under sagen mistede Totempos bogføringsmateriale.

Autohjælp

Millionunderskud i autohjælpsfirma

Den hårde kamp om det danske marked for autohjælp mærkes også hos DK Vejhjælp i Fredericia, der er en af de mindre udbydere af landsdækkende autohjælp i Danmark. I 2016 fik DK Vejhjælp et driftsunderskud på 2,7 mio. kr., og virksomhedens egenkapital er nu negativ. Noget bedre går det i moderselskabet DK Assistance, der fik vendt et underskud til overskud.