Fremover bør alle landets akutsygehuse have en lægebil tilknyttet, således at der sikres speciallægedækning i hele landet. Det mener Lægeforeningen, som netop har lanceret en ny præhospital politik. Lægerne mener også, at den samlede ambulanceredderuddannelse skal revideres og ajourføres, ligesom lægerne ønsker, at deres egen uddannelse forankres i præhospitalbekendtgørelsen.
Lægeforeningens nye præhospitale politik, som har titlen ”Rette hjælp til rette tid”, fastslår lægernes holdning til en række spørgsmål indenfor det præhospitale område. Det gennemgående tema er, at færre men bedre akutmodtagelser og sygehuse stiller øgede krav til den præhospitale indsats, og at en ambulancetjeneste med moderne udstyr, veluddannede ambulancebehandlere og assistance fra speciallæger skal sikre, at borgerne – uanset hvor de bor – kan få den rigtige behandling hurtigt, når de ringer 112.
Generelt indeholder Lægeforeningens udspil ikke forslag til revolutionerende ændringer af det præhospitale beredskab, men ikke overraskende mener lægerne, at brugen af lægebiler skal styrkes.
Ønsker flere lægebiler
Det præhospital beredskab bør ifølge Lægeforeningen opbygges sådan, at lægebiler fungerer som et landsdækkende supplement til ambulancetjenesten.
AMK-vagtcentralerne skal så visitere speciallæger til de mest syge og tilskadekomne patienter, hvor det kan udnyttes, at speciallægen – som den eneste præhospitale aktør – kan stille aktionsdiagnose (diagnose, der kan føre til livreddende handling), udføre livreddende indgreb præhospitalt, visitere til rette behandlingssted første gang, herunder visitation til højt specialiserede funktioner, omvisitere patienter hvor tilstande ændres markant (ændring af aktionsdiagnosen), afslutte patientbehandlingen på skadestedet, ordinere medicin, indstille udsigtsløs behandling, stille diagnosen ”afgået ved døden” og dermed bl.a. undgå at starte unødig behandling samt varetage indsatsledelse (ISL-SU og KOOL) ved større ulykker.
Lægerne påpeger, at lægebilerne i dag tilsammen har ca. 32.000 patientforløb pr. år, hvoraf op mod 25 procent af kontakterne er til kritisk syge og tilskadekomne borgere. Indsatsen er direkte livreddende i 8-11 procent af tilfældene. Speciallægerne færdigbehandler desuden 20-25 procent af patienterne på skadestedet, og undgår derved akut indbringelse til sygehus.
I dag er der 21 lægebiler i Danmark – ikke medregnet praktiserende lægers udrykningsordninger – og det antal bør ifølge Lægeforeningen udvides, således at alle akutsygehuse får tilknyttet en lægebil. Den struktur findes allerede i store træk i regionerne Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden, mens Region Nordjylland vil skulle indføre to nye lægebiler og Region Sjælland vil skulle indsætte fire lægebiler.
Bedre uddannelse til læger – og reddere
For anæstesilægen er det vigtigt at kunne fastholde og udvikle sine klinisk lægefaglige kundskaber via kombinationen af tilknytning til sygehusafdeling med mange patientkontakter og kørsler med lægebilen, hvor de samme færdigheder udøves under præhospitale vilkår ude i marken, slår lægerne fast.
Lægeforeningen foreslår, at lægebiler bemandes med anæstesilæger på speciallægeniveau, at læger på lægebiler bør gennemføre uddannelse i traumatologi og akutmedicin, at et tilstrækkeligt stort antal af lægerne i hver region være uddannet i indsatsledelse på skadestedet i henhold til de gældende retningslinjer for indsatsledelse, at læger på lægebilerne bør dokumentere efteruddannelse indenfor fagområdet, eksempelvis kurser, praktikophold og kongresser, at den grundlæggende lægelige uddannelse og efteruddannelse indenfor området forankres i præhospitalbekendtgørelsen, og at der fortsat skal arbejdes med supervisorkonceptet, som skal udbredes blandt de præhospitale læger.
Også ambulancereddernes uddannelse skal ændres, mener Lægeforeningen, der slår fast, at den samlede ambulanceredderuddannelse skal revideres og ajourføres. Foreningen oplyser ikke, hvilke konkrete ændringer, som man ønsker gennemført, men oplyser mere generelt, at ”Lægeforeningen ser frem til, at Styregruppen for Præhospital Uddannelse under Danske Regioner går i gang med en kortlægning af det fremtidige uddannelsesbehov for ambulancepersonale, baseret på de sidste års erfaringer indenfor præhospital medicin og organisation, og at styregruppen udvikler en reformeret model for den samlede ambulanceuddannelse”.
I øvrigt mener lægerne, at videreuddannelse på tværs af de præhospitale faggrupper skal styrkes med fælles uddannelsesarrangementer og øvelser.
