De seneste uger har der været debat om retten til at sige nej til livreddende førstehjælp ved hjertestop. Hos Dansk Råd for Genoplivning er man enig i, at alle har retten til at bestemme over deres eget liv – og dermed sige nej til genoplivning. Men rådet advarer mod en fremtid, hvor vidner eller ambulancefolk, der træder til, først skal forholde sig til, om personen med hjertestop ønsker genoplivning eller ej.
I den offentlige debat har flere ældre borgere tilkendegivet, at de ikke ønsker at blive genoplivet med hjertemassage eller hjertestarter, hvis de får hjertestop.
Hos Dansk Råd for Genoplivning (DRG) – der har som mål, at flere træder til med livreddende førstehjælp – anerkender man, at alle har retten til at bestemme over eget liv. Og dermed også retten til at bestemme, om man vil genoplives.
Og ifølge DRG er det i de fleste tilfælde også ganske let at sikre den selvbestemmelse: ”75 pct. af alle hjertestop sker i private hjem, og hvis hjertestoppet er bevidnet, er vidnet med største sandsynlighed en person, der kender personen med hjertestop. Hvis det er aftalt mellem eksempelvis to ægtefæller, at man ikke ønsker genoplivning, så skal vidnet (ægtefællen) blot undlade at ringe 1-1-2. Hvis først man igangsætter det danske akutberedskab – som er et af verdens bedste – så vil beredskabet gøre sit bedste for, at personen med hjertestop overlever”, lyder det fra DRG.
De færreste ender som grøntsager
Debatten om selv at kunne sige nej tak til genoplivning baseres ofte på den antagelse, at man risikerer at ”ende som en grøntsag”, hvis man overlever – altså at man får for mange efterfølgende komplikationer og funktionsnedsættelser.
Men her er det ifølge DRG vigtigt at have for øje, at 75 pct. af dem, der overlever et hjertestop, er i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og dem, der modtager livreddende førstehjælp fra vidner, har 40 pct. større chance for at vende tilbage til deres job sammenlignet med dem, der ikke får denne hjælp fra vidner.
I en nylig videnskabelig artikel fra danske forskere på Rigshospitalet har man set på hjertestop på plejehjem og blandt ældre, som kølebehandles. Her fandt man, at blandt de patienter på mere end 80 år, der udskrives fra hospital efter genoplivning, kan 70 pct. klare sig selv efterfølgende. Det tilsvarende tal for patienter yngre end 80 år ligger på 86 pct. Der er altså væsentligt større chance for at komme tilbage til et godt liv efter en genoplivning end til at ende i en situation, hvor man ikke længere kan klare sig selv.
Vil kun kunne virke på plejecentre
Ved hjertestop er tidsfaktoren afgørende, og dermed vil det også være problematisk, hvis vidner skal undersøge, om en konkret patient med hjertestop rent faktisk ønsker genoplivning eller ej:
”I DRG ønsker vi ikke en fremtid, hvor vidner, der træder til, først skal forholde sig til, om personen med hjertestop ønsker genoplivning eller ej. Tid er en helt afgørende faktor for succesfuld genoplivning, og derfor skal et vidne altid gå i gang med hjertelungeredning, når hjertestoppet er erkendt. Hvis en person får hjertestop, og der ikke gives livreddende førstehjælp, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 30. Hvis vidner træder til med livreddende førstehjælp, overlever 1 ud af 8. Vi synes, at tallene taler for sig selv. Det nytter, når danskerne giver livreddende førstehjælp og bruger hjertestarterne. Den hurtige hjælp fra omkringstående kan ofte være det, der gør, at man overlever”.
Dermed vil en model, hvor der kan siges nej til genoplivning, reelt kun kunne fungere på plejecentre, mener DRG:
”I DRG er det vores holdning, at den enkelte skal kunne beslutte, om man ønsker at blive genoplivet ved hjertestop, men vi mener, at det i praksis kun er på plejecentre, at man kan arbejde med en model, hvor den praktiserende læge i samråd med den ældre kan ordinere, at den ældre ikke skal genoplives i tilfælde af hjertestop. Det må aldrig være op til plejepersonale, tilfældige vidner, ambulancefolk eller den ældres familie at skulle tage stilling til, om genoplivning skal igangsættes. Der ligger et vigtigt ansvar for den praktiserende læge i at tage samtalen om genoplivning med den ældre, når den ældre bliver visiteret til plejecenter. På et plejecenter skal personalet altid forsøge genoplivning, medmindre altså at lægen i samråd med den ældre har ordineret det modsatte”.
